Blog

×××
Alle indlæg om stofbleer
  • Juhuu – Babyideas longies og shorties i butikken igen


    Efter mange efterspørgsler har Ko og Ko igen BabyIdea Longies – og naturligvis Shorties – på lager… vi har haft dem tidligere, for maaange år siden. Men nu skal det være – og nu er det blevet 🙂

    babyidea-shorties-baby

    Babyidea uldblebukser er superfine som blebukser i den kolde tid – så måske er det ikke lige højsæson her i maj. Som du måske har læst fås Babyidea blebukserne både som “longies” og “shorties”  – Longies har lange ben, og shorties har… taadaa… korte ben 🙂 Begge modeller er dejligt tykke i det ved bleområdet og du behøver ikke bruge andre blebukser over – og de er fine til både nat og dag.

    Indtil videre har vi en håndfuld farver på lager:

    • Lion Yellow – flot varm gul
    • Silver Grey – meleret grå
    • Chocolate Brown – lækker chokoladebrun
    • Wild Pink – flot klar pink
    • Raspberry Red – hindbærrød, fin til både piger og drenge
    • Spring Green – frisk lysegrøn

    Babyidea Longies og Shorties er i 100% blød merinould og fås i 3 størrelser.

     

    Hvor kommer Babyidea fra?
    Babyidea stofbleer og blebukser produceres af det finske firma MamIdea, der har leveret bl.a. lækkert “slyngetøj”, logobæredimser og stofbleer i siden starten af 00´erne. Det hele startede med at idekvinden bag det hele manglede en strækvikle, der på det tidspunkt var uopdrivelig i Finland. Dejligt for os, for de valgte at sætte dem i produktion, og siden er en masse andre relaterede produkter fulgt med.

    Ko og Ko startede ud med stofbleerne fra BabyIdea i 2009 – de har siden været ude af sortimentet i en årrække, men nu skal de ind igen. Vi elsker selv produkterne fra Babyidea, så det var jo nærliggende at tage dem ind 😉

     

    Vær med i konkurrencen på Facebook!
    Lige nu kan du deltage i en konkurrence på Ko og Ko´s facebook-side, hvor du kan vinde et par blebukser efter eget valg samt en af de skønne hamp-bindebleer. Konkurrencen løber frem til søndag aften (d. 24/5-15) – skynd dig ind og vær med 🙂

     

    blogindlaeg konkurrence babyidea

     

  • Imse Vimse Onesize AI2 – godt nyt fra Imse Vimse❤


    Imse Vimse har for nylig lanceret deres første onesize AI2 stofble, og det er som om de har lyttet til det mange stofble-brugere har haft problemer med hos Imse Vimses bleer. Forbedringer ved den nye AI2:

    • Onesize, så den passer fra 4-16 kg
    • Smallere mellem benene end tidligere
    • Blødere i materialet
    • Har en smallere velcro, så den ikke kradser det sarte maveskind

    3-print

     

    Flere forskellige typer sugende indlæg
    De nye Imse Vimse AI2 stofbleer fås med 3 forskellige sugende indlæg – når du køber den, leveres den med indlæg i enten økologisk bomuld eller bambus/konv. bomuld.

    Pakken med indlæg består af to indlæg; et kort der passer til blebuksen, når den er knappet sammen samt et langt, der passer til bleen i helt udstrakt tilstand.

    SAMSUNG CSCIndlæggene knappes med en enkelt trykknap i foran i bleen, så de ikke skøjter rundt – og fordelen ved at der kun er den ene trykknap (og ikke to som i f.eks. GroVia Hybrid), er at indlæggene bedre kan arbejde og ikke så nemt kommer til at vulke… på godt jysk 😉 Jeg mener bule og bufle… er det mon også jysk?

    Til de helt små vil der – som regel – blot være behov for det ene af de to indlæg. Når bebsen vokser til og tisser mere, kan du tilføje det længere indlæg og knappe de to indlæg sammen, så der er styr på dem… smart 😉

     

    Der er indlæg i 3 materialer:

    • økologisk bomuld – lidt tykke, men i helt rene materialer. Suger fint til dag og til nat hos dem, der ikke tisser så meget.
    • bambus/bomuld (ikke økologisk) – suger som øko-bomuldsindlægget, men fylder noget mindre. Disse vil nok være mere velegnede til nat, da de ikke fylder så meget og bleen bedre kan boostes med flere indlæg.
    • mikrofiber med staydry øverst – ren polyester. Staydry gør at indlægget ikke føles vådt mod huden, derfor vælger mange at bruge den type til nat. Sugeevnen svarer til de andre indlæg.

    3-indlaeg

    Blebuks med lækagebarrierer og velcro – fint valg til dagplejen
    Blebuksen på Imse Vimses onesize AI2 er lukket med velcro foran – den har et bredt stykke med “den bløde del” af velcroen, og 2 cm brede flapper med “den krogede del”. Tidligere dyrkede IV at lade den krogede del fylde hele bredden, hvilket gjorde at den kunne komme op og kradse på maveskindet – det sker ikke her 😉

    SAMSUNG CSCAt blebuksen er lukket med velcro gør den til et godt valg til dagpleje/vuggestue Der foretrækker de ofte en velcro-løsning, da den ikke er så hård ved fingrene, samt at den er nemmere at justere hurtigt.

    Ved benene er der gode bløde lækagebarrierer, der hjælper til at holde tis og afføring på plads. Det giver ekstra plads i blebuksen hvilket især er rart, hvis bleen er meget boostet eller der kommer et eksplosivt “udbrud” som de fleste sikkert har oplevet fra tid til anden.

    Blebuksens materialer og print
    Materialet i blebuksen er en lækker blød polyester med indkapslet PUL-belægning. At PUL-belægningen er indkapslet gør, at barnet ikke får huden direkte mod PUL´en samt at den holder længere. En fritlagt PUL-belægning er mere sårbar overfor ridser fra f.eks. negle og i vask.

    Imse Vimse Onesize AI2 fås med tre print på hvid bund:

    Blebuksen er forpakket fra Imse Vimses side med et bestemt indlæg – men du kan sagtens vælge at tilkøbe de andre typer indlæg og kombinere som du vil.

    Alt i alt – en superfin stofble med gode anbefalinger
    Da jeg overvejede, om jeg skulle tage Imse Vimse Onesize AI2 ind hos Ko og Ko, fik jeg nogle stykker hjem til test ude blandt nogle garvede stofblebrugere. Alle steder fik den rosende ord med på vejen, der blev bl.a. sagt:

    • Førstehåndsindtrykket er at den er superlækker!
    • Da vi havde fået den vasket ind, holdt den fint i 3-4 timer (bambus)
    • Sidder godt og fylder ikke for meget over rumpen… nem at justere

    Alt i alt vurderer jeg (og testerne) at det er en superlækker ble, der er pengene værd.

    Den kan synes en smule pebret i indkøb, men eftersom du ikke behøver at købe 20-25 hele sæt, men kan nøjes med måske 5-6 sæt og så supplere med indlæg, er det en fin økonomisk løsning. Og når man tager kvaliteten og det et blerneer onesize i betragtning, er det bestemt ikke en dyr løsning.

    Det er SÅ fedt at Imse Vimse stofbleer er blevet opdateret til 2015, hvor de de senere år har haft lidt et ry for at være gammeldags og klodsede ❤❤❤

     

     

     

     

     

  • Superwash-behandling af uld


    Superwash er en meget omdiskuteret behandling af uldtøj. Nogle synes det er verdens 8. vidunder – andre at det er at ødelægge ulden, da en stor del af uldens naturlige egenskaber bliver om ikke ødelagt, så i hvert fald fjernet/dæmpet.

     

    For at forstå hvad superwash gør ved ulden, bliver jeg nok lige nødt til at blive lidt nørdet – sorry 😉
    En uldfiber ser ret grov ud, hvis man kigger på den igennem et mikroskop. Den har skæl – og det er netop disse skæl, der giver ulden mange af dens gode egenskaber. Skællene gør, at ulden kan holde på en masse væde, og de gør også, at selv når tråden ser tæt ud for det blotte øje, indeholder den en masse luft, da fibrene ikke “klistrer” sammen når de ligger tæt. Og uldens isolerende egenskaber får den netop fra det store indhold af luft i fibren.

    Det er i øvrigt også skællene der gør, at ulden kan filte – det sker når skællene griber fat i hinanden og låser sig sammen.

    Fjerner du skællene, minimerer du derfor uldens naturlige egenskaber – også evnen til at filte og krybe i vask. Det er ret enkelt og logisk, ikk´? 🙂

     

    forskellige fibre

     

    Superwash-behandling – kort fortalt
    Når man superwash-behandlet uld giver man det – i meget grove træk – to behandlinger. Først bliver uldfibrene behandlet med en klor-blanding, for at få skællene til at lægge sig ned, så fibren bliver mere glat. Den glatte fiber filter ikke så let, som den skællede.

    Efter klorbadet overtrækkes uldfibren med en tynd film, som regel af silikone, for at gøre fibren endnu mere glat og medgørlig…og altså vaskbar.

    Superwash behandlingen gør, at du kan vaske ulden i maskinen… men prisen er at du har mistet de skønne skæl, der giver ulden de gode egenskaber.

     

    Støder du i øvrigt på ordet “Mercericeret uld” er det blot et andet (og måske mere “spiseligt”) ord for kemisk superwash-behandling.

    Hvis du vil gå lidt mere i dybden med den kemiske superwash-behandling – så klik på linket her: Hvad er superwash-behandlet uld?

     

    Mekanisk superwash-behandling – kan også være økoøko

    Nu bliver det først rigtig langhåret – for der findes faktisk metoder til at give økologisk certificeret uldtøj en anti-filte-krybe-maskinvask behandling.

    Det tyske brand Engel Natur, der især er kendt for ikke at gå på kompromis med hverken kvalitet eller certificeringen når det kommer til økologisk uld, har lanceret uldundertøj, der tåler maskinvask.

    Det skal stadig vaskes på uldprogram og med uldsæbe idet ulden ikke har fået nogen former for kemisk behandling der lukker hverken fibre eller skæl. Den har i stedet fået en plasma-behandling, hvor uldens overflade behandles med strøm i stedet for kemiske stoffer. Sorry, det er mig lidt langhåret og jeg fatter det ikke helt – hørte vist ikke godtnok efter i fysik/kemi 😉 Men behandlingen er godkendt af de førende certificeringer for uld og efterlader ingen kemiske ubehageligheder i ulden.

    Hvis du vil vide mere kan du klikke her og downloade det materiale, jeg har fået udleveret fra Engel Natur:

    Nature Texx English(3)

  • Korrekt behandling af uld-blebukser


    Blebuksen foroven er maskinvasket - den forneden er håndvasket.

    Blebuksen foroven er maskinvasket – den forneden er håndvasket. Samme størrelse…i hvert fald før vask 😉

    Har du oplevet, at uld-blebukserne er blevet små og stive efter vask?  Der er som regel en enkel forklaring på det: forkert behandling 🙁 Det er supertræls at få gjort det forkert, for uldblebukserne er ubrugelige og der er desværre ikke noget at gøre ved det, når skaden er sket.

     

    Vaskeråd til uld-blebukser
    De forskellige uldblebukser (jeg forhandler hos Ko og Ko) er alle i ren ubehandlet uld, d.v.s. at ulden ikke er kemisk behandlet, så den tåler maskinvask. Derfor er den bedste behandling håndvask og her får du nogle gode tip til, hvordan du griber det an.

    • Brug en mild sæbe beregnet til uld – har du ikke noget kan du bruge en mild hårshampoo (uld er jo også en slags hår 😉 )
    • Vandet skal være håndvarmt omkring de 30-40 grader. D.v.s. at du skal kunne have hånden i vandet uden at brænde dig. Der sker ikke noget ved at vandet er til den varme side, det er bare vigtigt at blebukserne får lov at ligge i fred og ikke bliver “æltet rundt”.
    • Lad uldbukserne ligge i blød i ½ times tid – klem vandet ud og skyl et par gange i varmt vand.
    • Lad være med at vride blebukserne, men klem vandet ud og klem derefter det overskydende vand ud i et håndklæde.
    • Tør blebukserne liggende, så de ikke går ud af facon. Og de må gerne ligge på en lun radiator.

     

    Jeg så på et tidspunkt den her smarte sweatertørrer fra Stof og Stil – den kunne også fint bruges til blebukser.

    99300_l

     

    Lanolin-behandling – efter behov 😉
    Når blebukserne er rene og tørre skal du fra tid til anden lanolinbehandle dem. Du kan lugte når det er ved at være tid til en lanolin-behandling, da de begynder at lugte, selv efter de har ligget og luftet et par timer.

    Lanolin er uldens naturlige fedtstof, og når blebukserne er i brug går lanolinen ind og nedbryder bakterier og lugt ved en proces der hedder forsæbning. Det betyder også at lanolinen efterhånden bliver brugt op eller slidt af – og så skal du genbehandle.

     

    Det foregår nogenlunde som beskrevet med vasken – du skal bare undlade at skylle inden du tørrer. Du kan se en “how-to” video om lanolin-behandling af blebukser her 😉

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

     

  • Nyt mærke – Blümchen…god pris og lækker kvalitet


    Blümchen stofbleer

    Blümchen stofbleer

    Så er der nyt i butikken – jeg synes ellers godt det kan være lidt svært at finde nye mærker der har noget eller kan noget alle de andre ikke har eller kan. Men Blumchen fangede min interesse fordi de var cute, til en god pris og af en fin kvalitet til prisen.

    Der er rigtig mange mærker at vælge imellem når man kigger efter moderne stofbleer, både når man som jeg kigger efter stofbleer til en butik, men også for dig som bruger. Noget af det JEG kigger efter er at bleerne har “noget de andre ikke har”…de skal suge bedre, være i andre materialer, være billigere, måske være sødere. Noget andet. Og i øjeblikket er der meget fokus på print og på nuttethed – at stofbleerne ser godt ud…måske endda lidt mere end at de er praktiske.

    Blümchen

    Blümchen

    Her kommer Blümchen stofbleerne bestemt ind og har en værdig stemme 🙂 Lommebleer og AIO fås i både print og ensfarvede – og jeg lover dig at printene er rigtig søde. Nogle med skrappe farver, men min favorit (drengemor, der slet ikke er vant til tøsefarver, som jeg nu er) er de sarte mariehønseprint. Havde man nu en pige…. 😉

    Generelt er Blümchen stofbleerne af en fin kvalitet og prisen er rigtig god, for AIO ligger den på 119,- til 129,- og lommebleerne er helt nede i 115,- For den supersugende faconsyede ligger prisen på 135,-

     

     

     

     

     

  • Nyt stofble-mærke – om at finde det rette.


    kedeligt lagerJeg har det lidt med mit stofble-varelager som mange har det med deres garderobe…det slår mig indimellem at argh, mit varelager er kedeligt, jeg må gøre noget – KØBE NOGET NYT!

    Og som med garderoben hos de fleste er det kun kedeligt, fordi man ser på det hver dag – naboen synes måske man har det fedeste tøj og den sejeste stil 😉 Og sådan er det nok også med et varelager…hehe

    Men ikke desto mindre skal der jo af og til nyt til (min garderobe bliver godtnok ikke fornyet, men varelageret får en overhaling fra tid til anden 😉 )

    På jagt efter nye stofble-mærker
    Når jeg går på udkig efter nye stofbleer, har jeg naturligvis en lang liste af muligheder – når jeg har spurgt på facebook er der ofte mange gode ønsker og idéer til nye mærker.

    En del mærker har jeg forhandler-rettigheder hos, men vælger dem fra. Det kan være materialerne der skuffer, anmeldelserne der er ringe eller priserne der er for høje. Engelske mærker er altid svære, fordi der er så stor konkurrence på det engelske marked og ingen moms.

    Step to er at bestille en stak forskellige stofbleer og blebukser hjem og få dem testet af ude i de danske hjem. Der er altid mange der gerne vil lægge stofble-numse og vaskemaskine til mod at få lov at prøve noget nyt – en uundværlig hjælp nu jeg ikke selv længere har stofblenumser i huset. Mine store drenge ville nok klage sig hvis jeg forsøgte at smække en stofble på 🙂

    Stofbleer fra Blümchen og Poops på vej
    Sidst jeg testede var det to europæiske stofble-mærker, Poops stofbleer fra Sverige og Blümchen stofbleer fra Østrig – og de er begge på vej i butikken efter at have fået rigtig fine anmeldelser. Det glæder jeg mig rigtig meget til 🙂

    blumchen stofbleer kommer snart hos Ko og Ko

    Blümchen stofbleerne er på vej til Ko og Ko 🙂

    Jeg synes især det er fedt at kunne præsentere europæiske mærker i butikken fremfor kun de amerikanske. Der er rigtig mange lækre US mærker, men er de først kommet til Europa er de som regel til salg rigtig mange steder – så er det sjovere at kunne vise noget man ikke ser så mange steder.

    Der er et par mindre danske mærker
    Nu mangler vi bare et lækkert dansk mærke i stofbleer – altså sådan produceret i større målestok 🙂 Vi har jo allerede et par stykker der syr egne modeller, og det er superfedt at have dem med på sidelinien.

    Funkjogging har før hjulpet en nødstedt stofblebruger ud af en knibe med en reservedims foruden at de laver nogle skønne stofbleer selv.

    Ae-ble syr selv superlækre stofbleer og er du ude efter unikke stofbleer til din stash er de et godt bud 😉

     

     

     

  • Sådan – lanolinbehandling af blebukser!


    Begynder dine uldne blebukser at lugte grimt – selv efter de har fået lov at ligge og “hvile” et par timer efter brug? Så er det sikkert fordi de gerne vil have noget nyt lanolin.

    Når uldblebukser er i brug foregår en proces, hvor lanolinen (uldens eget fedtstof) går i forbindelse med bakterier, tis og urenheder og nedbryder dem – det er derfor du oplever at blebukserne bliver friske igen efter at være blevet luftet.

    Efter nogen tid vil lanolinen være slidt af, og det er på tide at tilføre blebukserne nye forsyninger – det nemmeste er at bruge en god flydende lanolinbehandling. Jeg syne den bedste på markedet er Naturlig Beklædnings håndlavede lanolin emulsion. Den indeholder udelukkende ren lanolin, vand og et par dråber kokosolie der hjælper fedtet og vandet til at blandes (emulgere).

    Mange af lanolin-kurene på markedet indeholder en masse andre tilsætningsstoffer og de fleste tillige sæbestoffer. Det virker lidt underligt – i min verden – at lave en lanolinkur med sæbe, da det giver et produkt, der hverken er sæbe eller kur. Er der mange sæbestoffer i, vil du behøve at skylle ulden efter behandlingen – og dermed skylle en del af lanolinen ud. Og vælger du omvendt ikke at skylle for at holde på lanolinen sidder du tilbage med uld der indeholder sæbe.

    Gå efter det enkle – og i denne situation er det ikke nemmere, eller i hvert fald ikke mere effektivt at forsøge at bruge en kombi. Det giver dig blot en halvdårlig lanolin og en halvdårlig uldsæbe. Køb en god, mild uldshampoo uden unødige tilsætningsstoffer – og en god ren lanolin-kur…det giver de bedste resultater i det lange løb 😉

    Her får du lige en kort “how-to”-video om at lanolinbehandle uld-blebukser – værsgo…det er slet ikke så svært 🙂

     

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&feature=share&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

  • Close-up af GroVia AIO


    GroVia´s økologiske AIO

    GroVia´s økologiske AIO

    GroVia AIO stofbleen er flere steder blevet kaldet “den perfekte stofble” – og umiddelbart er jeg ikke til sinds at være uenig med det, det er en virkelig gennemført, praktisk og lækker stofble, især til smallere babyer.

    Men lad os prøve at dissekere den…

    Sugende lag: økologisk bomuld – IMO-certificeret

    Vandtæt lag: TPU – thermoplastic laminate  (en søster til PUL med de samme egenskaber)

    Lukning: trykknapper

    GroVias AIO er smal mellem benene, hvilket for mange er et plus i forhold til rigtig mange andre stofbleer. Den måler ca. 14 cm i bredden i yderstoffet, men de sugende indlæg måler ca. 9 cm i skridtet, så i brug vil bleen krybe sammen til nærmere den bredde. Det er en fordel til de almindelige-smalle babyer, men til babyer med meget tykke lår kan det genere dem på inderlårene.

    Stofbleen er foret med økologisk bomuldsjersey, der går helt ud og rammer kanten på den vandtætte del – det gør at blebuksen ikke kommer i kontakt med huden i benåbningerne. Foret går ligeledes helt op til foran på maven. Der er både fordele og ulemper ved at vælge stofbleer med økologisk bomuld som sugende lag; fordelen er jo klart at du er fri for syntetiske stoffer ved huden – ulempen er at når den blive våd kan det for alvor mærkes.

    Indlæggene er i ren økologisk bomuld og den leveres med et fastsyet indlæg samt en booster, der kan knappes ved det fastsyede indlæg eller tages ud alt efter behov. Bruger du bleen med kun det faste indlæg vil den være velegnet til dagsbrug for de fleste børn – tilføjer du den ekstra booster kan bleen bruges til nat til børn der ikke er supertissere. Til børn der tisser rigtig meget vil jeg vurdere GroVias AIO til at være et godt bud på en dagsble, men der vil skulle mere til, til natten.

    Størrelsen er en “klassisk onesize” officielt med et spænd fra ca. 4,5 til 16 kg. Den har 3 justeringsmuligheder i højden som justeres med trykknapper foran på blebuksen. Den passer til børn fra ca. 4,5 kg, så den er dermed ikke nødvendigvis et godt valg til de helt nyfødte, der ofte ligger på omkring 3,5 kg.

    GroVia AIO er sideknappet. I taljen har GroVia AIO to rækker trykknapper i hver side – fordelen ved at den er sideknappet fremfor knappet foran, er at der er mindre der fylder på maven, og ikke mindst at baby vil have sværere ved at tage bleen af på egen hånd. Det er de færreste babyer der gennemskuer sidelukningen 😉 Taljeknapperne sidder i to rækker, så du kan justere talje og benvidde for sig. Har du en baby med meget tykke lår kan du give lidt ekstra der – har du en baby med tynde lår kan den knappes en tand mere sammen.

    GroVia´s økologiske AIO - sådan ser den ud indeni.

    GroVia´s økologiske AIO – sådan ser den ud indeni.

    Kort fortalt…plusser:

    • Bredde. Smal mellem benene – og smal i det hele taget. Den fylder ikke meget under tøjet, da den ikke har en masse ekstra stof i siderne. Velegnet til smalle børn.
    • Side lukning – går at der er mindre stof foran og ikke mindst at baby ikke så nemt kan åben bleen selv.
    • Materialer. Økologisk bomuld i hele bredden – ingen syntetiske stoffer ved benene.
    •  AIO-model. Supernem at brug og kan fin bruges i dagpleje/vuggestue.

    Og minusser:

    • Slid. Tørretumbling synes at slide meget på bleerne og især på elastikkerne, så det kan ikke anbefales. Skal de tumbles så hold temperatuen på “lav” og giv dem kun en kortere periode hvorefter de tørres på snor.
    • Sugeevne. Det er fine dagsbleer –  men vil kræve ekstra booster til nat – ellers nøjes med at bruge dem om dagen. Det er ikke de mest sugende AIO-bleer på markedet.

     

    Artiklen her er skrevet som en regulær beskrivelse af bleen og kombineret med udtræk af et stort antal anmeldelser samt et kig på PaddedTushStats.com´s statistik efter omkring 125 brugerundersøgelser. Den kan du kigge mere på her:

    Padded Tush Stats

    Padded Tush Stats

     

     

  • Trykknapper eller velcro?


    Stofbleer med velcro eller trykknapper?

    Hvad skal du vælge af stofble-lukning – velcro eller trykknapper?

    Det er et evigt dilemma, og jeg får ofte spørgsmål til hvad man skal vælge til sine stofbleer…velcro eller trykknapper? Der er fordele og ulemper ved begge lukninger og hvad du skal vælge er op til dig.

    Stofbleer med velcro-lukning:

    • Velcro er nem at justere og nem at tilpasse så den giver så godt et “fit” som muligt.
    • Velcro er det bedste valg til brug i dagplejen eller vuggestuen, da den ikke kræver yderligere instruktioner og er god ved fingrene, hvor trykknapper kan være svære at lukke med svage fingre.
    • En stofble med velcro-lukning er hurtig at lægge på barnet

    Det største minus ved velcrolukning er nok holdbarheden. Velcroen hurtigere bliver slidt i lukketøjet idet den fanger fnadder i “krogene” og den bløde del kan blive glat. Nu skal det ikke misforstås, velcro er stadig er godt valg og skal nok holde i lang tid.

    Stofbleer med trykknapper:

    • Trykknapperne holder generelt længere og især holder de sig pæne længere
    • Stofbleer lukket med trykknapper er sværere for pilfingrede småbørn at åbne
    • Trykknapperne risikerer ikke at genere barnet, da de ikke har potentiels gnavende kanter.

    Det største minus ved trykknap-lukningen må siges at være at det ikke er helt så nemt at få et perfekt “fit”, da de ikke har så godt justeringsmuligheder som velcro-lukningen.

    Derudover kan trykknapperne også være hårde for hænderne hvis du døjer med svage fingre – det er også grunden til at velcro ofte er mere velegnet til institutionsbrug.

    Jeg vil altid anbefale dig at prøve begge dele inden du beslutter dig – og det er jo ikke noget problem at kombinere, hvis du selv foretrækker stofbleer med trykknapper og institutionen eller andre der skal passe dit barn ønsker velcro 😉

     

     

     

     

  • International Vis Din Stofble-dag – i dag!


    International Vis Din Stofble-dag

    International Vis Din Stofble-dag

    I dag er det officielt Vis-Din-Stofble dag – og det fejrer vi ved at lægge billeder af stofbleer eller børn med stofbleer på de sociale medier i dag. Spam dem med søde stofble-billeder, så vi kan vise alle de skønne stofbleer der er i omløb og skabe mere opmærksomhed omkring stofbleerne.

    Post på din egen FB-side, din yndlingsbutiks side, på Google+, Instragram  – hvor du end har din gang…og her er min søde søde (ny 7-årige og ikke længere stofblebarn) August 🙂 Vi brugte og testede alt hvad vi kunne komme i nærheden af i stofbleer – her er han med Imse Vimse, som var vores primære mærke.

    #‎modernablöjor‬