• Juhuu – Babyideas longies og shorties i butikken igen


    Efter mange efterspørgsler har Ko og Ko igen BabyIdea Longies – og naturligvis Shorties – på lager… vi har haft dem tidligere, for maaange år siden. Men nu skal det være – og nu er det blevet 🙂

    babyidea-shorties-baby

    Babyidea uldblebukser er superfine som blebukser i den kolde tid – så måske er det ikke lige højsæson her i maj. Som du måske har læst fås Babyidea blebukserne både som “longies” og “shorties”  – Longies har lange ben, og shorties har… taadaa… korte ben 🙂 Begge modeller er dejligt tykke i det ved bleområdet og du behøver ikke bruge andre blebukser over – og de er fine til både nat og dag.

    Indtil videre har vi en håndfuld farver på lager:

    • Lion Yellow – flot varm gul
    • Silver Grey – meleret grå
    • Chocolate Brown – lækker chokoladebrun
    • Wild Pink – flot klar pink
    • Raspberry Red – hindbærrød, fin til både piger og drenge
    • Spring Green – frisk lysegrøn

    Babyidea Longies og Shorties er i 100% blød merinould og fås i 3 størrelser.

     

    Hvor kommer Babyidea fra?
    Babyidea stofbleer og blebukser produceres af det finske firma MamIdea, der har leveret bl.a. lækkert “slyngetøj”, logobæredimser og stofbleer i siden starten af 00´erne. Det hele startede med at idekvinden bag det hele manglede en strækvikle, der på det tidspunkt var uopdrivelig i Finland. Dejligt for os, for de valgte at sætte dem i produktion, og siden er en masse andre relaterede produkter fulgt med.

    Ko og Ko startede ud med stofbleerne fra BabyIdea i 2009 – de har siden været ude af sortimentet i en årrække, men nu skal de ind igen. Vi elsker selv produkterne fra Babyidea, så det var jo nærliggende at tage dem ind 😉

     

    Vær med i konkurrencen på Facebook!
    Lige nu kan du deltage i en konkurrence på Ko og Ko´s facebook-side, hvor du kan vinde et par blebukser efter eget valg samt en af de skønne hamp-bindebleer. Konkurrencen løber frem til søndag aften (d. 24/5-15) – skynd dig ind og vær med 🙂

     

    blogindlaeg konkurrence babyidea

     

  • Korrekt behandling af uld-blebukser


    Blebuksen foroven er maskinvasket - den forneden er håndvasket.

    Blebuksen foroven er maskinvasket – den forneden er håndvasket. Samme størrelse…i hvert fald før vask 😉

    Har du oplevet, at uld-blebukserne er blevet små og stive efter vask?  Der er som regel en enkel forklaring på det: forkert behandling 🙁 Det er supertræls at få gjort det forkert, for uldblebukserne er ubrugelige og der er desværre ikke noget at gøre ved det, når skaden er sket.

     

    Vaskeråd til uld-blebukser
    De forskellige uldblebukser (jeg forhandler hos Ko og Ko) er alle i ren ubehandlet uld, d.v.s. at ulden ikke er kemisk behandlet, så den tåler maskinvask. Derfor er den bedste behandling håndvask og her får du nogle gode tip til, hvordan du griber det an.

    • Brug en mild sæbe beregnet til uld – har du ikke noget kan du bruge en mild hårshampoo (uld er jo også en slags hår 😉 )
    • Vandet skal være håndvarmt omkring de 30-40 grader. D.v.s. at du skal kunne have hånden i vandet uden at brænde dig. Der sker ikke noget ved at vandet er til den varme side, det er bare vigtigt at blebukserne får lov at ligge i fred og ikke bliver “æltet rundt”.
    • Lad uldbukserne ligge i blød i ½ times tid – klem vandet ud og skyl et par gange i varmt vand.
    • Lad være med at vride blebukserne, men klem vandet ud og klem derefter det overskydende vand ud i et håndklæde.
    • Tør blebukserne liggende, så de ikke går ud af facon. Og de må gerne ligge på en lun radiator.

     

    Jeg så på et tidspunkt den her smarte sweatertørrer fra Stof og Stil – den kunne også fint bruges til blebukser.

    99300_l

     

    Lanolin-behandling – efter behov 😉
    Når blebukserne er rene og tørre skal du fra tid til anden lanolinbehandle dem. Du kan lugte når det er ved at være tid til en lanolin-behandling, da de begynder at lugte, selv efter de har ligget og luftet et par timer.

    Lanolin er uldens naturlige fedtstof, og når blebukserne er i brug går lanolinen ind og nedbryder bakterier og lugt ved en proces der hedder forsæbning. Det betyder også at lanolinen efterhånden bliver brugt op eller slidt af – og så skal du genbehandle.

     

    Det foregår nogenlunde som beskrevet med vasken – du skal bare undlade at skylle inden du tørrer. Du kan se en “how-to” video om lanolin-behandling af blebukser her 😉

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

     

  • Blebukser i uld eller PUL?


    Der har været en interessant snak på Ko og Ko´s FB-side om fordelene ved uldblebukser vs. PUL-blebukser…de fleste var for en kombi. PUL til dag og uld til nat og de længere lure – dejligt at læse at mine egne erfaringer bliver delt af mange andre 🙂

    Af flere blev Little Lambs trukket frem som værende de bedste blebukser på hylden, hvilket er dejligt for samtidig med at være gode koster de ikke alverden og fås i et hav af fine farver. Du kan læse mere om netop Little Lambs blebukser her!

    En fordel med ekstra lækagebarrierer
    En af fordelene ved blebukser som Little Lambs er deres “gussets” eller ekstra lækagebarrierer. Det er en ekstra “manchet” i benudskæringen, der både gør at blebuksen kan rumme mere, men også gør at den sidder bedre og slutter bedre til end en blebuks uden lækagebarrierer.

    Der er naturligvis flere blebukser med den slags “gussets”, Imse Vimses Smart blebuks er et andet godt bud – dem kan du se her!

    Uldblebukser fra Disana

    Uldblebukser er rigtig fine til nat og de længere lure.

    Uld er genialt til natten og de længere lure
    Men mange nævne også uld til natten og når baby skulle have bleen på i længere tid. Selvom den tynde PUL er et åndbart materiale, ånder ulden en del bedre, du kan jo ligefrem se hullerne i strikningen 😉

    Ulden har den egenskab, at den optager den overskydende væde, når selve stofbleen er blevet fuld – så der skal temmelig meget til før en uldblebuks lækker. Det skal naturligvis helst være en lidt tyk uldblebuks, for at den kan trække noget.

    Der er mange der vælger kun at bruge uldbuksen når barnet skal sove, da det giver en lidt stor blebagdel – i de aktive timer kan det være en fordel at have en lidt nettere bagdel, når man skal bevæge sig rundt og sprede lykke – eller lave ulykker, hehe.

    Husk lanolinen – så har både baby og uldblebuks det bedst
    For at få den bedste funktion i uldblebukserne skal de have en god omgang lanolin-emulsion. Den gør bukserne nemmere at holde rene og – selvom det ikke står i lanolinens jobbeskrivelse – gør den også blebuksen mere vandtætte.

    Lanolinen nedbryder de bakterier og den lugt, der kommer fra tis og sved, så blebukser i uld vil dufte fint efter at have fået lov at ligge/hænge og lufte i nogle timer efter brug. Begynder de at lugte grimt, er det tid til endnu en behandling.

     

  • Uldblebukser – køb eller strik dem selv


    Uldblebukser i ren økologisk uld fra Disana

    Dejligt bløde uldblebukser fra Disana

    Blebukser kan være i polyester med en vandtæt PUL-belægning, i fleece eller i uld – hvor det sidste nok er den bedste løsning til stortissere og natbrug.

    Uldblebukser er 100% åndbare og naturlige – og nemmere at håndtere end man lige skulle tro.

    Ofte nok at lufte blebukserne…
    Blebukser i uld er langt hen ad vejen selvrensende idet de indeholder naturlig lanolin – uldens egen fedtstof. Lanolin hjælper til at holde ulden ren og fri for bakterier, og virker bedst mens ulden “hviler” d.v.s. ikke er i brug.

    Når du har brugt uldblebuksen har den derfor brug for at blive luftet – det kan være udendørs på en tørresnor eller blot slænget over bruserstangen på badeværelset eller en stoleryg. Bruger du udelukkende uldblebukser er det derfor en god idé at have 2-3 par at skifte med.

    …og indimellem er det godt at lanolinbehandle
    Når uldblebukserne begynder at lugte, selv efter luftning eller er blevet regulært beskidte – tis bliver nedbrudt, men afføring skal vaskes af – er det nemmeste at håndvaske dem i håndvarmt vand med en mild uldsæbe. Du kan sagtens opleve at der kan gå måneder imellem vask og de har bedst af ikke at blive vasket oftere end nødvendigt.

    Når lanolinen arbejder i ulden bliver den med tiden slidt væk og du kan med fordel give uldblebukserne en lanolinkur efter ca. hver anden vask. Så tilfører du ulden ny lanolin så de kan holde sig selv rene og bakteriefri. Den bedste i mine øjne er Naturlig beklædnings lanolin-emulsion!

    Flere modeller i blebukser i uld
    Generelt hører uldblebukser ind under kategorien overtræksbukser – altså blebukser der kan trækkes over en ble. De kan såmænd også fint bruges udenover en AIO eller lommeble, hvis der skal lidt ekstra sikkerhed til når du ved at baby har drukket ekstra meget.

    I butikken har jeg både Disana´s maskinstrikkede blebukser og Ko og Ko´s egne håndstrikkede uldblebukser fra UniKo – Disana til de større børn og Uniko til de små helt ned til præmatur. Disanas har en lidt sjov facon, men lad dig ikke snyde – de er supergode og bløde. Ko og Ko´s egne dækker hvor Disana´s ikke når ned i de helt små størrelser og er lidt smallere mellem benene.

    Unikos blebukser har fået en god omgang af lanolin – Disana´s skal du selv efterbehandle. De indeholder naturligvis noget lanolin når du får dem, men erfaringen er at det er en god idé forholdsvis hurtigt at efterbehandle. Og her synes jeg at Naturlig Beklædnings lanolin-emulsion er den nemmeste og mest effektive.

    Vil du selv strikke blebukser?
    Så kan jeg anbefale det økologiske blebuksegarn fra Naturlig Beklædning – Anne er også gerne behjælpelig med en god opskrift 😉

  • Økonomiske basis-blebukser fra Little Lamb


    Så er de nye blebukser fra Little Lamb kommet i butikken – og det er en rigtig billig fornøjelse 😉

    Blebukserne fås i 4 farver og er et rigtig god supplement til blestakken – og synes du alle 4 farver er flotte kan du nok godt få råd til en af hver for de koster kun 79,- pr. stk.

    Lukningen er en lidt bred velcro, som jeg har ladet mig fortælle har tendens til at kunne blive en smule stiv – men til prisen er det et rigtig godt valg.

    Den fås i 3 størrelser, hvor den mindste passer fra 4-9 kg – jeg synes umiddelbart den ser lidt stor ud til en helt nyfødt, men de de har gode lækagebarrierer, så der er ekstra sikkerhed, hvis benene endnu ikke har fået så meget “fylde”. Den største størrelse +15 kg er meget rummelig og burde kunne passe til selv de helt store blebørn.

    Ko og Ko har i det hele taget et stort udvalg af forskellige stofbleer og blebukser i forskellige prisklasser og materialer – du kan se alle blebukserne her!