• Hvad er en “Kinable”?


    HALLØJSA, tænker du måske, når du på det store internet falder over en ble til 15 kroner, der ligner en tro kopi af de bleer man kan købe hos Ko og Ko  – men til en noget anden pris. Måske er mønstrene udenpå endda det samme. Hvor strengt, tænker du måske. Før du trykker “KØB”, så synes jeg lige at du skal bruge fem minutter på at læse hvad jeg har på hjerte – her får du nemlig en viden om hvilken vare det egentlig er du sidder og føler dig heldig over at have fundet.

    (mere…)

  • Tots Bots PeeNut – Når du gerne vil vaske så lidt som muligt


    Elsker du at bruge stofbleer, men er du knap så begejstret for udsigten til mere vasketøj? Så er en AI2-løsning (alt i to) måske noget for dig. Det familieejede stofblefirma TotsBots giver her deres bud på en AI2 ble, kaldet ”PeeNut”. Selve princippet bag AI2 stofbleer er ganske enkelt:

    1. Klik indlæg ud af coveret
    2. Smid beskidt indlæg til vask
    3. Klik rent indlæg i og montér bleen som normalt

    Du kan gentage denne rutine 3-5 gange, eller indtil coveret får afføring på sig. (mere…)

  • Valg af stofbleer til de helt nyfødte


    stofbleer til nyfødteHar du først taget beslutningen om at bruge stofbleer til din kommende baby, kan det være rart at komme i gang fra starten – så vænner du dig ikke til engangsbleerne og skal til at lægge om efter en tid. Når det er skrevet, så har jeg fuld respekt for dem der vælger den hurtige engangs-løsning den første månedstid, mens de vænner sig til den lille ny 😉

    Der findes forskellge stofbleer til nyfødte, specialdesignede til de helt små størrelser, og med tanke for navlestump og tynde ben.

    Hvorfor vælge NB-bleer fremfor onesize?
    Der er jo en grund til at der findes NB-stofbleer… Mange vælger at starte ud med onesize-bleer, og det kan man også…men man kommer til at gå på kompromis, især med pasform til de allermindste. Har du et meget lille barn – måske endda et barn der er født for tidligt, kan du have rigtig god gavn af at vælge bleer der passer i størrelsen fremfor at vælge onesize-modellerne.

    Onesize er ofte beregnet til babyer fra ca. 4-15 kg – men ofte sidder de ikke så godt og slutter måske ikke helt til i benene på de helt nyfødte, da de endnu ikke har så meget sul på kroppen.

    Mini Piriuki – luksusudgaven til en god pris
    Mini Piriuki er en helt ny NB-stofble fra portugalske Piriuki – et mærke der har vundet rigtig god anerkendelse i bl.a. England, men som stadig er ret ukendt herhjemme.

    Stofbleen er lukket med trykknapper og har desuden en ekstra trykknap foran, så forkanten kan knappes ned og give plads til navlestumpen. Den fungerer som en AIO – og har et godt og blødt sugende lag af mikrofiber. Mikrofiberen har staydry-effekt og holder baby tør, selv når han eller hun har tisset.

    Mini Piriuki passer til både præmature babyer og babyer op til ca. 6 kg.

    Fuzzibunz Perfect Fit XS
    Fuzzibunz udgave af en stofble til nyfødte er deres Perfect Fit str. XS – en lommeble med et godt sugende mikrofiber indlæg. Fordelen ved en lommeble fremfor en AIO er at den tager kortere tid om at tørre og derfor hurtigere kan være klar igen…hvilket også gør at du behøver færre i stakken.

    Fuzzibunz Perfect Fit str. XS passer til babyer fra ca. 2,5 – 5,5 kg – så den er også velegnet til et for tidligt født barn.

    Imse Vimse frottéble med blebuks
    Imse Vimse frottéble er et af de eneste bud på en økologisk NB stofble. Det er en frottéble med et ekstra indlæg i ren økologisk bomuld. Den skal bruges med en blebuks over og her anbefaler vi Imse Vimses blebukser med bomuld i NB eller P (for præmatur) alt efter størrelsen, eller den lækre håndstrikkede lanolin-blebuks fra UniKo.

    Det er en rigtig fin ble til de allermindste, den super fint og er nem at håndtere – og så er den som sagt et af de eneste økologiske alternativer.

    Gammeldags firkantede er også en god – og billig – start
    Du kan naturligvis også vælge at bruge de gammeldags firkantede stofbleer i starten for at undgå at skulle købe specielle stofbleer til den første tid. De gammeldags firkantede stofbleer kan siden indgå i jeres “baby-økosystem” som boostere, gylpeklude, underlag eller hvad du ellers kan finde på at bruge den til 😉

    Bruger du de gammeldags er det en god idé at supplere med nappi nippa og en god blebuks – her anbefaler vi de bløde håndstrikkede lanolinblebukser, da de ånder bedst. Til de helt små anbefaler vi, at du vælger stofbleer i 70×70 cm for at de ikke bliver for store og “bulky” i brug.

     

    Du kan lære, hvordan du folder de firkantede stofbleer i videoen her:

     

     

     

  • Overgangen fra papir til stofbleer


    Alle, der går fra at bruge papirsbleer til stofbleer, oplever at stofbleerne, i en periode, virker til slet ikke at suge nok og egentlig er det hele ret uoverskueligt.

    Men, tag den bare med ro – det ER en overgangsperiode, hvor huden skal have lov at vænne sig til de nye og sundere omgivelser.

    En engangsble indeholder superabsorberende stoffer – hvilke man kan sig meget skidt om, og en af tingene er at de er så effektive at de trække fugten ud af huden. Så når du skifter en engangsble vil den indeholde andet end tis og afføring – den indeholder også en hel del hudfugt. Det stimulerer huden til at producere ekstra fugt for at holde sig sund.

    Når du så skifter til en stofble, vil huden i begyndelsen stadig producere den ekstra fugt – og det kan tage op til 14 dage før huden har tilpasset sig stofbleerne. Det betyder at stofbleerne – der ikke er gearede til den dobbelte mængde væde – vil føles ekstra våde i begyndelsen.

    Skulle du en enkelt gang imellem have brug for, at bruge en engangsble sker der nu heller ikke noget ved det – og tager i på ferie med engangsbleer i en uge vil der blot være en lille overgangsperiode bagefter 😉

    Så med andre ord – bare rolig, det skal nok gå alt sammen 🙂

    Vil du læse mere om at komme i gang med stofbleer, kan du finde en god guide til stofbleer her!

     

  • Prefolds – hvordan du folder og bruger dem


    Jeg har for alvor fået øjnene op for den helt enkle stofbleer der kaldes prefolds!

    Prefolds er groft sagt firkantede stofbleer du folder inden du lægger dem på baby eller i en blebuks – meget groft sagt 😉 Man kan sige at prefolds er skridtet videre fra de gammeldags og har fordelene fra både de moderne og de gammeldags.

    Her er to videoer om prefolds og hvordan du folder dem – de ene er den “rigtige” version med masser af informationer – og vil du gerne i gang anbefaler jeg dig at se den for at få det hele med. Video 2 er stumfilmsversionen, komplet med forøget hastighed og underlægningsmusik – så kan du hurtigt se hvordan du kan bruge en prefold på 4 forskellige måder.

    Den lange version med masser af god bonusinfo:

     

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=wav0uhZLQp4&feature=share&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

     

    Stumfilmsversionen – uden en masse sniksnak 🙂

     

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=sN4xrGGFHQ4&feature=youtu.be’]

  • Don´t panic – det er faktisk ikke så svært!


    thirsties_duo_wrap_aplix-ben-4Jeg følger en del forskellige blogs og facebook-sider om stofbleer og på Thirsties FB-side spurgte de om det bedste råd til nye stofblemødre og -fædre. Her er de 10 bedste – frit oversat 😉

    • Det er nemmere end det ser ud til, men øvelse gør mester. Lær af dine fejl/eksperimenter.

     

    • Vær ikke bange for at prøve lidt af hvert og sælg de bleer der ikke fungerer for dig.

     

    • Prøv forskellige modeller og mærker i begyndelsen – den ble du ender med at bruge mest er måske ikke den du faldt for fra starten.

     

    • Lad være med at købe det første du ser – men prøv nogle forskellige bleer.

     

    • Fungerer stofbleerne ikke for jer – så prøv nogle andre, du vil sikkert blive overrasket over hvad du ender med at elske.

     

    • Vær tålmodig! Du vil opleve at nogle bleer lækker og andre holder tæt. Det kan tage tid at finde den helt rette.

     

    • Start med de nemme stofbleer som AIO og lommebleer  – men vær ikke bange for prefolds.

     

    • Stress ikke over at din dagsble ikke holder til en hel nat – det er det vi har hamp og uld til.

     

    • Research! Se videoer på Youtube, læs hvad du kan finde og spørg andre på f.eks . Facebook, blogs osv. Det kan spare dig for fejlkøb og nogle af de fejl, der måske får dig til at give op.

     

    • Køb velrenommerede mærker – de holder længere og er ofte nemmere at bruge.
  • 1-2-3…i gang med stofbleer


    1-2-3...i gang med stofbleer. Praktisk guide til dig :)

    1-2-3…i gang med stofbleer. Praktisk guide til dig 🙂

    Jeg sidder lige og forsøger at lave en lille guide til hvordan du kommer i gang med stofbleerne efter beslutningen er taget – altså uden alt det der med kemi, sundhed, miljø osv. Ren praktisk guide…hvad synes I? Jeg ville være supertaknemmelig for hård og konstruktiv kritik 😉

    Link til guiden – der kommer nogle billeder på senere hen, lige nu er det bare tekst…

    Og er der andre ord der burde være i den lillebitte ordbog, så sig endelig til!

  • Folder om stofbleer – hvad skal den indeholde?


    Stofble-folder - hvad skal den indeholde?

    Hvilke myter døjer I med at skulle forklare igen og igen?

    Takket være den dejlige snak der har kørt på Ko og Ko´s facebook side om det med at hele tiden at skulle forsvare sit valg af stofbleer fremfor papirs-slagsen, vil jeg nu i gang med at få forfattet en lille folder der er muligt at tage med og give til dem der tvivler 😉

     

    Men hvad skal den stofble-folder indeholde? Har du nogle gode idéer til myter der skal “bustes”? Skriver du på Facebook, tillader jeg mig lige at føje det til her – den skal jo helst indholde det du ikke orker at sige IGEN til dem der ikke forstår det …endnu 😉