• Brug vaskeskaller med ren samvittighed


    soapnuts_11Har du også googlet vaskeskaller? Synes du, at Ko og Ko fremstår lidt øko-frelste, når jeg skriver om velsignelsen ved at vaske tøj med vaskeskaller?

    Jeg ER økologi-entusiast.

    Jeg mener, at vi skal give vores børn og vores klode så lidt kemisk påvirkning som muligt. (mere…)

  • Korrekt behandling af uld-blebukser


    Blebuksen foroven er maskinvasket - den forneden er håndvasket.

    Blebuksen foroven er maskinvasket – den forneden er håndvasket. Samme størrelse…i hvert fald før vask 😉

    Har du oplevet, at uld-blebukserne er blevet små og stive efter vask?  Der er som regel en enkel forklaring på det: forkert behandling 🙁 Det er supertræls at få gjort det forkert, for uldblebukserne er ubrugelige og der er desværre ikke noget at gøre ved det, når skaden er sket.

     

    Vaskeråd til uld-blebukser
    De forskellige uldblebukser (jeg forhandler hos Ko og Ko) er alle i ren ubehandlet uld, d.v.s. at ulden ikke er kemisk behandlet, så den tåler maskinvask. Derfor er den bedste behandling håndvask og her får du nogle gode tip til, hvordan du griber det an.

    • Brug en mild sæbe beregnet til uld – har du ikke noget kan du bruge en mild hårshampoo (uld er jo også en slags hår 😉 )
    • Vandet skal være håndvarmt omkring de 30-40 grader. D.v.s. at du skal kunne have hånden i vandet uden at brænde dig. Der sker ikke noget ved at vandet er til den varme side, det er bare vigtigt at blebukserne får lov at ligge i fred og ikke bliver “æltet rundt”.
    • Lad uldbukserne ligge i blød i ½ times tid – klem vandet ud og skyl et par gange i varmt vand.
    • Lad være med at vride blebukserne, men klem vandet ud og klem derefter det overskydende vand ud i et håndklæde.
    • Tør blebukserne liggende, så de ikke går ud af facon. Og de må gerne ligge på en lun radiator.

     

    Jeg så på et tidspunkt den her smarte sweatertørrer fra Stof og Stil – den kunne også fint bruges til blebukser.

    99300_l

     

    Lanolin-behandling – efter behov 😉
    Når blebukserne er rene og tørre skal du fra tid til anden lanolinbehandle dem. Du kan lugte når det er ved at være tid til en lanolin-behandling, da de begynder at lugte, selv efter de har ligget og luftet et par timer.

    Lanolin er uldens naturlige fedtstof, og når blebukserne er i brug går lanolinen ind og nedbryder bakterier og lugt ved en proces der hedder forsæbning. Det betyder også at lanolinen efterhånden bliver brugt op eller slidt af – og så skal du genbehandle.

     

    Det foregår nogenlunde som beskrevet med vasken – du skal bare undlade at skylle inden du tørrer. Du kan se en “how-to” video om lanolin-behandling af blebukser her 😉

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

     

  • Sådan – lanolinbehandling af blebukser!


    Begynder dine uldne blebukser at lugte grimt – selv efter de har fået lov at ligge og “hvile” et par timer efter brug? Så er det sikkert fordi de gerne vil have noget nyt lanolin.

    Når uldblebukser er i brug foregår en proces, hvor lanolinen (uldens eget fedtstof) går i forbindelse med bakterier, tis og urenheder og nedbryder dem – det er derfor du oplever at blebukserne bliver friske igen efter at være blevet luftet.

    Efter nogen tid vil lanolinen være slidt af, og det er på tide at tilføre blebukserne nye forsyninger – det nemmeste er at bruge en god flydende lanolinbehandling. Jeg syne den bedste på markedet er Naturlig Beklædnings håndlavede lanolin emulsion. Den indeholder udelukkende ren lanolin, vand og et par dråber kokosolie der hjælper fedtet og vandet til at blandes (emulgere).

    Mange af lanolin-kurene på markedet indeholder en masse andre tilsætningsstoffer og de fleste tillige sæbestoffer. Det virker lidt underligt – i min verden – at lave en lanolinkur med sæbe, da det giver et produkt, der hverken er sæbe eller kur. Er der mange sæbestoffer i, vil du behøve at skylle ulden efter behandlingen – og dermed skylle en del af lanolinen ud. Og vælger du omvendt ikke at skylle for at holde på lanolinen sidder du tilbage med uld der indeholder sæbe.

    Gå efter det enkle – og i denne situation er det ikke nemmere, eller i hvert fald ikke mere effektivt at forsøge at bruge en kombi. Det giver dig blot en halvdårlig lanolin og en halvdårlig uldsæbe. Køb en god, mild uldshampoo uden unødige tilsætningsstoffer – og en god ren lanolin-kur…det giver de bedste resultater i det lange løb 😉

    Her får du lige en kort “how-to”-video om at lanolinbehandle uld-blebukser – værsgo…det er slet ikke så svært 🙂

     

    [youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&feature=share&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

  • Pletrenser og bakteriedræber – natriumpercarbonat


    Natrium percarbonat er både pletrens og bakteriedræber

    Pletsalt – PUER – natrium percarbonat, kært barn har mange navne.

    Natrium percarbonat – pletrens og bakteriedræber
    Pletrense-saltet fra Ulrichs har rigtig mange gode egenskaber og så er det 100% naturligt – når det kommer i forbindelse med vand nedbrydes det til ren natron/natriumcarbonat. Natrium PERcarbonat har et ekstra iltmolekyle og når de frigives sker en masse spændende tryllerier og det giver stoffet de gode egenskaber:

    • det fungerer pletrensende
    • det fungerer let blegende
    • og ikke mindst, det fungerer bakteriedræbende

    Vask ved lavere temperaturer og skån stofbleerne
    At natriumpercarbonat er bakteriedræbende gør, at du kan tilsætte det til din stofble-vask og vaske ved laverer temperaturer.Det er naturligvis også rigtig fint når du vasker andre tekstiler som håndklæder eller undertøj på de lavere temperaturer 😉

    Normalt skal der min. 60 graders vask til for at bakterierne forsvinder, men til sætter du et par skefulde kan du vaske på lavere – og ikke mindst skånsommere – temperaturer og en 40 graders vask kan fint få stofbleerne rene.

    KLIK HER for at læse mere om hvordan du bedst passer på dine stofbleer!

    Brug natrium percarbonat hvor temperaturen er højest
    Det vigtige er blot at huske at tilsætte natrium percarbonatet der hvor det får den højeste temperatur – altså i sæbeskuffen i maskinen, IKKE i skyllemiddel-skuffen. Mange maskiner har to sæbe”huller”, der kan du med fordel vælge at sætte flydende sæbe i det ene hul og pletsaltet i det andet.

    Du kan ned fordel kombinere sæbenødder med PUER

    Du kan ned fordel kombinere sæbenødder med PUER

    Mange vælger at tilsætte natrium percarbonat til alle vaske for at få gavn af den pletrensende effekt, men du kan også vælge kun at tilsætte det når der er behov for det. Vasker du f.eks. lyse tekstiler med sæbenødder kan det være en god idé at tilsætte et par skefulde, da sæbenødderne i sig selv ikke indeholder blegende midler.

    PUER, natrium percarbonat, pletrens – hvad er forskellen?
    Du kan finde natriumpercarbonat under navnet PUER i Ko og Ko´s webshop – det kommer sig af at vi tidligere forhandlede pletsaltet af det mærke og at der siden er mange der har forbundet PUER med natrium percarbonat. Så du skal ikke lade dig forvirre, det er ret rene produkt fra Ulrich Naturlich vi forhandler 😉

     

    Leder du efter Nappy Fresh?
    Tidligere kunne man få et produkt ved navn Nappy Fresh – det aktive stof i netop Napy Fresh var natrium percarbonat. Midlet indeholdt derudover en del andre fyldstoffer, bl.a. en stor del ren natron. Den rene PUER eller natrium percarbonat er mere effektiv da det ikke indeholder alle fyldstofferne, så du behøver ikke bruge helt så meget i hver vask.

     

    Du kan købe natriumpercarbonat hos Ko og Ko i enten 1kg bøtter eller som 1kg refill-poser. Doseringen er enkel; 2-3 spsk. til en maskinfuld vasketøj, som nævnt tilsat i sæbehullet.

    PSST – natriumpercarbonat er også et effektivt middel mod alger i havebassiner, vi har flere kunder der køber det ind til netop det formål 😉

     

    (Tak til kemiker Kurt Borch Christensen for gennemlæsning og gode råd i forbindelse med indlægget 🙂 )

  • Flydende eller pulver – vaskemidler


    Vask af stofbleer

    Vask af stofbleer

    Når du skal vaske stofbleer er der forskellige vaskemidler at vælge imellem; pulver, flydende eller måske sæbenødder. Det kan gøre stor forskel for både dine stofbleer, men også for din maskine hvad du vælger…og de forskellige slags har hver sine fordele og ulemper.

    Flydende vs. pulver
    Står valget mellem flydende eller pulver, vil jeg helt klart sige flydende, da det er nemmere at få skyllet ordentligt ud af stoffet samtidig med at det ikke så nemt sætter sig fast i maskinen og bliver til sur lugt. Den flydende kan dog være sværere at dosere korrekt, men i det tilfælde er mindre bedre end mere, når vi taler stofbleer.

    Problemet med vaskepulver er, at det kan “kage sammen” og sætte sig forskellige steder i maskinen, hvor det er svært at komme til at gøre rent. Hvis du har en snasket sæbeskuffe, som du af og til gør ren – så tænk på at der er flere steder inde i maskinen den er ligeså snasket til og det bliver ikke så nemt gjort rent. Pulveret har også tendens til at sætte sig mere i stoffet og så har vi problemet med sæberester og sur ammoniak-lugt når bleerne er i brug. Fordelen ved pulver er dog, at det er nemmere at dosere korrekt.

    Vælg et middel uden enzymer – til kulørt vask

    Men uanset om I vælger flydende eller vaskepulver, så vælg et vaskemiddel uden enzymer til stofbleerne, da enzymerne kan sætte sig i stoffet og genere den sarte babyhud. Vaskemiddel til kulørt vask er typisk uden enzymer.

    Noget af det allerbedste at vaske stofbleerne i er galdesæbe – det er som navnet siger en sæbe i sig selv, selvom de fleste bruger galdesæben som pletrens. Ønsker du at bruge galdesæben som vaskemiddel, kan Ulrich Natürlichs galdesæbe klart anbefales, og den fås i 5 liters dunke på prisen pr. vask kan holdes nede.

    Sæbenødder er også en god mulighed
    Mange vælger også at vaske stofbleer og blebukser med sæbenødder – det var også den vej vi valgte herhjemme for at få det mildeste af det milde.

    Det fungerede fint for os – man skal bare være opmærksom på at sæbenødder ikke indeholder kemiske pletfjerner- eller blegende stoffer. Så er der grimme skjoler eller pletter I gerne vil af med, så skal der en pletfjerner til – eller en tur ud i sollyset, det hjælper også fortrinlingt og er ultra-skånsomt.

    En anden ting med sæbenødderne er hvis de ligger med i skyllevandet, bliver sæben ikke skyllet ordentligt ud. Det var ikke noget vi herhjemme oplevede som et problem, da sæben er meget mild, men det er godtnok at vide.

    Problemer med kalk i vandet
    Mange steder i landet døjer man med et højt kalkindhold i vandet – det man i daglig tale kalder hårdt vand. det kan også være med til at drille når man vasker, da kalken sætter sig i tøjet og gør det stift. At det er stift er blot den synlige effekt – det generer også sugeevnen på stofbleerne, idet fibrene har svært ved at optage væde hvis de er fyldt med kalk.

    I de tilfælde er en kalkfjerner en superhjælp og de fås med forskellige virksomme stoffer, hvor syrer generelt er rigtig gode. Blot fjerner stærke syrer ofte meget andet end kalken 😉 En mild og effektiv kalkfjerner er mælkesyre der ikke skader andet end kalken.

    Generelle vaskeråd, når du vasker stofbleer…
    Det gælder generelt at du skal bruge mindre vaskemiddel når du vasker dine stofbleer – nogle producenter anbefaler helt ned til 1/4, men går du efter ca. ½ dosering er du godt kørende. Brug som pejlemærke – hvis dine stofbler dufter af sæbe/vaskemiddel når de er tørret, så har du brugt for meget 🙂

     

    Og et lille reklameindslag 😉
    Ulrich Natürlichs økologiske – og flydende – vaskemidler indeholder alle mælkesyre, så de fungerer både som vaskemidler og kalkfjerner. Vi bruger dem til alt vores tøj herhjemme nu og er rigtig godt tilfredse. Deres almindelige vaskemiddel er godt til det hele og den ekstra-skånsome finvask er supergodt til silke og uld (den er i øvrigt også perfekt til at filte med 😉 )

     

    Vær opmærksom på at hvis du bruger Ulrichs vaskemidler med mælkesyre til stofbleer – og doserer mindre, som det er anbefalet, vil du også have mindre mælkesyre med i vasken. Det kan derfor være en god idé at tilsætte ekstra mælkesyre/kalkfjerner, hvis du bor i et område med højt kalkindhold i vandet.

     

    Så konklusionen fra mig må være: brug de flydende vaskemidler uden enzymer til stofbleerne og Ulrich Natürlich er et rigtig godt valg, da det udover de vaskeaktive stoffer indeholder skånsom kalkfjerner. Som nævnt tidligere er deres galdesæbe uforlignelig til vask, da den både indeholder mælkesyre og har supergode pletrensende egenskaber.

     

    Tak til kemiker Kurt Borch Christensen for at gennemlæse og rådgive 🙂

     

  • Vaskenødder/sæbenødder – rent praktisk…


    Sæbenødder - hvordan du bruger dem rent praktisk

    Sæbenødder er skaller fra nødderne fra Sapindus Mukorossi-træet

    Og hvordan gør du, rent praktisk…
    Det er meget enkelt at bruge skallerne… Du lægger 4-5 halve skaller i en lille bomuldspose – den følger som regel med, når du køber skallerne – der så lægges direkte ind i vaskemaskinen med det snavsede tøj. Er vandet meget hårdt hvor du bor, kan du bruge lidt flere skaller, det anbefales at bruge 6-7 halve skaller til hårdt vand, men det kan du jo eksperimentere lidt med. Det er en god idé at brække skallerne i mindre stykker, så de vaskeaktive stoffer hurtigere bliver frigivet. Når maskinen er færdig med at vaske, kan du smide skallerne direkte på komposten eller i skraldespanden.

    Og, nej du behøver ikke føle dig fristet til at bruge flere skaller, det er ikke nødvendigt – men skulle du overdosere, sker der jo heldigvis ikke noget. Sæben og skallerne er fuldstændigt biologisk nedbrydelige og skader ikke naturen.

    Men der er mange andre anvendelsesmuligheder
    Saponinen kan bruges til mange andre ting end traditionel tøjvask…Du kan lave et afkog af skallerne ved at koge 8-10 halve skaller i en liter vand i ca. 10 minutter. Når væsken er afkølet sies skallerne fra og du kan bruge det til et utal af rengøringsprojekter. Det kan holde sig i op til ti dage på et køligt sted, hvis det tilsættes lidt citronsyre som konserveringsmiddel. Det er nok ikke noget man gider stå med hver anden søndag, men står den nu på forårsrengøring

    Sæben kan f.eks. også bruges som:

    • Opvaskemaskine-sæbe. Put 3-4 skaller i en bomuldspose og sæt det i bestikholderen.
    • Dyre-shampoo, da det er et effektivt middel mod lus og lopper
    • Flydende vaskemiddel til sarte stoffer såsom uld og silke
    • Smykker. Presser du en halv citron i sæben kan den bruges til at rense smykker. Brug sæben på en tandbørste
    • Skadedyrsbekæmpelse (især bladlus) i haven – gad vide hvad dræbersneglene synes om det…det var da værd at prøve.
    • All-round rengøringsmiddel – den naturlige ajax. Jeg har for øvrigt hørt flere steder, at det skulle være godt på trægulve
    • Bilshampoo, det skulle give samme overfladebehandling som voks, hvor vandet preller af

    Det er ren orme-nam-nam
    Vaskeskallerne er biologisk nedbrydelige og skader på ingen måde naturens egen balance – de er selv 100% naturlige og ikke tilsat hverken pesticider eller anden kemi. Efter brug indgår de i det naturlige kredsløb som orme-nam-nam og lur mig om de ikke også giver rigtig god sphagnum, nu vi er i gang!:) Skallerne er desuden helt giftfri, så det gør ikke noget hvis junior skulle finde på at prøvesmage

    Jamen de virker jo ikke – eller gør de?
    Der har været stor diskussion om de virker eller ej – vi har været fint tilfredse med dem og vi har mange fæller på den konto. Andre bruger dem ikke – så prøv det ad og se om du synes om at bruge dem. Det vigtige er at huske på, at sæbenødderne ikke fungerer optimalt til al slags tøj da de netop ikke indholder kemiske pletrense- og blegemidler.

  • Sæbenødder, vaskenødder, vaskeskaller…mange navne for den samme ting.


    Sæbenødder, vaskenødder, vaskeskaller

    Sæbenødderne er skaller omkring nødderne fra sæbenødstræet Sapindus Mukorosse

    Et hudvenligt, kemikaliefrit og fuldstændig naturligt middel til tøjvask og rengøring – der oven i købet er billigere end traditionelt vaskepulver. Det lyder for godt til at være sandt, men det skulle da prøves.

    Vi har nu brugt dem i lang tid herhjemme og vores erfaringer er, at de er rigtig fine til almindeligt snavset vasketøj – men da de ikke indeholder pletrensende enzymer, tager de ikke de “hårde” pletter som tomatsovs o.lign. De må hjælpes med pletrens, men det ville vi have gjort alligevel.

    Min holdning er, at hver vask hvor vi kan undgå kemiske midler er godt, og er der indimellem brug for almindeligt vaskemiddel, er det også i orden.

    Lidt baggrund om nødderne…
    Sæbenødderne – eller vaskeskallerne – kommer fra træet Sapindus Mukorosse, der vokser bl.a. i Indien og Nepal. Her har man i mange århundreder brugt skallerne til tøjvask og rengøring.

    De bruges stadig i høj grad i de fattigere samfundslag, men flere og flere bruger de kemisk fremstillede vaskemidler. Det giver bagslag både i at de sarte øko-systemer omkring floder og vandløb bliver forurenede, men også i at mange sæbenødde-træer bliver fældet, da efterspørgslen ikke er så stor som den har været.

    Egentlig er det forkert at kalde dem nødder, da det er frugterne, eller rettere skallerne af frugterne man bruger. Skallerne indeholder det meget effektive vaskeaktive stof saponin, som planten producerer, for at beskytte frugterne mod skadedyrsangreb.

    Hvad er det så disse skaller kan?
    Når skallerne kommer i vand frigives sæben. Den er ultra mild og indeholder ingen kemikaler, den kan derfor med fordel bruges til både børn og hyperallergikere. Egentlig kunne alt børne- og babytøj vaskes med de milde vaskeskaller, da man derved kunne undgå mange af de allergiske reaktioner, der kommer fra brugen af kemiske vaskemidler.

    Sæben har ingen særlig duft, men vil man have duft, kan man tilsætte en par dråber æterisk olie i skyllekammeret. Den kan bruges ved alle temperaturer og til al slags tøj, selv uld og silke, og har blødgørende egenskaber så man ikke behøver skyllemiddel – et godt tip til stofblebrugere!

    Skallerne indeholder ikke blegemiddel, så det hvide vasketøj kan blive gråligt med tiden. Skal det hvide holdes helt hvidt, kan du tilsætte f.eks. Ecover blegemiddel, der er et mildt og naturligt blegemiddel, eller blot bagepulver.

    Sæbenødderne kan genbruges
    Vasker man en kort vask ved lave temperaturer, kan skallerne genbruges. Efter vask over 60 grader smides skallerne væk. Den nemmeste måde at finde ud af, om der er sæbe tilbage i skallerne er ved at gøre dem våde – er de fedtede kan de tørres og bruges igen – ellers kasseres de, gerne i komposten.

    Hvis skallerne opbevares hvor der er meget fugtigt, kan de blive mørke og snaskede. Det skulle efter sigende ikke være noget problem – der er endda dem der mener, at de vasker bedre i den tilstand!

    Finder du nødder inden i skallerne, skal du bare smide dem væk. Det er frugtens kerner og de har ingen vaske-egenskaber.

  • Ulrichs finvask med indbygget kalkfjerner


    Ulrich Natürlich producerer effektive økologiske vaske-og rengøringsmidler

    Ulrich Natürlich producerer effektive økologiske vaske-og rengøringsmidler

    Ulrich Natürlich er førsteklasses økologiske rengøringsmidler til meget rimelige penge – og Ulrichs økologiske finvask er supergod til…jah, til alt vask egentlig.

    Indeholder mælkesyre der fungere som kalkfjerner
    Finvaskemidlet indeholder kalknedbrydende mælkesyre, så du har både vaskemiddel og kalkfjerne i et – nemt og enkelt! Mælkesyren påvirker ikke sæbens vaskeevner eller tøjet på anden vis, men den virker rigtig godt på kalken, selv i områder som f.eks. de større byer hvor man døjer med meget hårdt vand.

    Mælkesyre fungerer på samme måde som når du bruger eddike til vasketøjet (hvis du gør det) – men dit tøj ender ikke med at lugte af syltede rødbeder 😉 Mælkesyren har ingen lugt, så tøjet vil bare dufte nyvasket.

    Økonomien er i orden med Ulrichs
    Ulrich Natürlichs produkter er meget rimelige i prisen – de har valgt den tilgang, at det er bedre at sælge produkter folk har råd til end at skrue priserne op for at have penge til store dyre reklamekampagner. Er du ikke stødt på mærket før er det muligvis derfor…

    Prisen for en vask med finvaskemidlet ligger på linje med eller endda under andre miljømærkede vaskemidler og det gælder naturligvis at den større dunk er mere økonomisk i brug. Prisen pr. vask ligger på mellem 1,40 kr og 2,25 kr.

    Ulrichs finvask kan købes både i 1 liters flasker og 5 liters dunke – og doseringen er 25-30 ml. Det er muligt at købe en pumpe til 5-litersdunken, så den doserer 30 ml hver gang – på den mindre flaske svarer doseringen til at du fylder låget.

     

  • Stofbleerne lugter – selv efter de er strippet!


    Når vasketøjet lugter - selv efter vask

    Når vasketøjet lugter – selv efter vask

    Du kan godt opleve at stofbleerne kommer til at lugte fælt og surt af ammoniak efter et stykke tid – og normalt er det et spørgsmål om at der har ophobet sig sæberester i bleerne. Sker det skal de strippes – du kan læse mere om hvordan du stripper stofbleer HER!

    Men måske har du gjort hvad alle forskrifterne beder om og alligevel lugter bleerne så snart det bliver tisset i dem…i de tilfælde kan det sagtens være at det er vaskemaskinen den er gal med, og så skal den renses før du kommer problemet til livs.

    Skift pulveret ud med flydende vaskemiddel
    Noget af det der giver de største problemer er vaskepulver – nogle gange bliver det ikke ordentlig opløst i vandet og kan sætte sig som hele kager i maskinen. Desværre ser det ud til at det er et større problem med de “grønne” vaskemidler der indeholder zeolith end de “gammeldags” midler der indeholder fosfat. Og fosfat vil vi godtnok helst undgå, da det giver store miljømæssige problemer.

    Så løsningen der kunne være ret nem – skift over til flydende vaskemiddel! Og naturligvis af den “grønne” slags, altså svanemærket eller økologisk.

    Rengøring af maskinen
    Men har du en sur maskine skal den jo rengøres og du kan starte med det nemme – at rengøre sæbeskålen og trevlesien i bunden…og tage de to dele som en indikator af hvor slemt det står til med maskinen.

    Selve maskinen kan du rengøre med afkalker fra Ulrichs og lad maskinen køre en omgang på min. 60 grader. Det får kalken til at løsne sig og rengører slanger og pakninger. Du kan også vælge at lade maskinen køre et par gange igennem med eddike i sæbeskålen efterfulgt af en kogevask uden tilsætning. Ulrichs afkalker kan du købe her!

    Her er lige et link fra Bolius med et par gode råd til at holde maskinen ren indeni!

    Majbritt Kraghs bedste tip – tusind tak for det!
    Vask bleerne en gang i koldt vand inden du vasker på 60 grader – det skulle tage lugten og er da supernemt!

     

    Kilder:
    Kurt Borch Christensen – Seasalt.dk
    Bolius.dk