Overgangen fra papir til stofbleer



Alle, der går fra at bruge papirsbleer til stofbleer, oplever at stofbleerne, i en periode, virker til slet ikke at suge nok og egentlig er det hele ret uoverskueligt.

Men, tag den bare med ro – det ER en overgangsperiode, hvor huden skal have lov at vænne sig til de nye og sundere omgivelser.

En engangsble indeholder superabsorberende stoffer – hvilke man kan sig meget skidt om, og en af tingene er at de er så effektive at de trække fugten ud af huden. Så når du skifter en engangsble vil den indeholde andet end tis og afføring – den indeholder også en hel del hudfugt. Det stimulerer huden til at producere ekstra fugt for at holde sig sund.

Når du så skifter til en stofble, vil huden i begyndelsen stadig producere den ekstra fugt – og det kan tage op til 14 dage før huden har tilpasset sig stofbleerne. Det betyder at stofbleerne – der ikke er gearede til den dobbelte mængde væde – vil føles ekstra våde i begyndelsen.

Skulle du en enkelt gang imellem have brug for, at bruge en engangsble sker der nu heller ikke noget ved det – og tager i på ferie med engangsbleer i en uge vil der blot være en lille overgangsperiode bagefter 😉

Så med andre ord – bare rolig, det skal nok gå alt sammen 🙂

Vil du læse mere om at komme i gang med stofbleer, kan du finde en god guide til stofbleer her!

 


Skriv en kommentar