Sådan – lanolinbehandling af blebukser!



Begynder dine uldne blebukser at lugte grimt – selv efter de har fået lov at ligge og “hvile” et par timer efter brug? Så er det sikkert fordi de gerne vil have noget nyt lanolin.

Når uldblebukser er i brug foregår en proces, hvor lanolinen (uldens eget fedtstof) går i forbindelse med bakterier, tis og urenheder og nedbryder dem – det er derfor du oplever at blebukserne bliver friske igen efter at være blevet luftet.

Efter nogen tid vil lanolinen være slidt af, og det er på tide at tilføre blebukserne nye forsyninger – det nemmeste er at bruge en god flydende lanolinbehandling. Jeg syne den bedste på markedet er Naturlig Beklædnings håndlavede lanolin emulsion. Den indeholder udelukkende ren lanolin, vand og et par dråber kokosolie der hjælper fedtet og vandet til at blandes (emulgere).

Mange af lanolin-kurene på markedet indeholder en masse andre tilsætningsstoffer og de fleste tillige sæbestoffer. Det virker lidt underligt – i min verden – at lave en lanolinkur med sæbe, da det giver et produkt, der hverken er sæbe eller kur. Er der mange sæbestoffer i, vil du behøve at skylle ulden efter behandlingen – og dermed skylle en del af lanolinen ud. Og vælger du omvendt ikke at skylle for at holde på lanolinen sidder du tilbage med uld der indeholder sæbe.

Gå efter det enkle – og i denne situation er det ikke nemmere, eller i hvert fald ikke mere effektivt at forsøge at bruge en kombi. Det giver dig blot en halvdårlig lanolin og en halvdårlig uldsæbe. Køb en god, mild uldshampoo uden unødige tilsætningsstoffer – og en god ren lanolin-kur…det giver de bedste resultater i det lange løb 😉

Her får du lige en kort “how-to”-video om at lanolinbehandle uld-blebukser – værsgo…det er slet ikke så svært 🙂

 

[youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&feature=share&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]


Skriv en kommentar