Valg af stofbleer til de helt nyfødte



stofbleer til nyfødteHar du først taget beslutningen om at bruge stofbleer til din kommende baby, kan det være rart at komme i gang fra starten – så vænner du dig ikke til engangsbleerne og skal til at lægge om efter en tid. Når det er skrevet, så har jeg fuld respekt for dem der vælger den hurtige engangs-løsning den første månedstid, mens de vænner sig til den lille ny 😉

Der findes forskellge stofbleer til nyfødte, specialdesignede til de helt små størrelser, og med tanke for navlestump og tynde ben.

Hvorfor vælge NB-bleer fremfor onesize?
Der er jo en grund til at der findes NB-stofbleer… Mange vælger at starte ud med onesize-bleer, og det kan man også…men man kommer til at gå på kompromis, især med pasform til de allermindste. Har du et meget lille barn – måske endda et barn der er født for tidligt, kan du have rigtig god gavn af at vælge bleer der passer i størrelsen fremfor at vælge onesize-modellerne.

Onesize er ofte beregnet til babyer fra ca. 4-15 kg – men ofte sidder de ikke så godt og slutter måske ikke helt til i benene på de helt nyfødte, da de endnu ikke har så meget sul på kroppen.

Mini Piriuki – luksusudgaven til en god pris
Mini Piriuki er en helt ny NB-stofble fra portugalske Piriuki – et mærke der har vundet rigtig god anerkendelse i bl.a. England, men som stadig er ret ukendt herhjemme.

Stofbleen er lukket med trykknapper og har desuden en ekstra trykknap foran, så forkanten kan knappes ned og give plads til navlestumpen. Den fungerer som en AIO – og har et godt og blødt sugende lag af mikrofiber. Mikrofiberen har staydry-effekt og holder baby tør, selv når han eller hun har tisset.

Mini Piriuki passer til både præmature babyer og babyer op til ca. 6 kg.

Fuzzibunz Perfect Fit XS
Fuzzibunz udgave af en stofble til nyfødte er deres Perfect Fit str. XS – en lommeble med et godt sugende mikrofiber indlæg. Fordelen ved en lommeble fremfor en AIO er at den tager kortere tid om at tørre og derfor hurtigere kan være klar igen…hvilket også gør at du behøver færre i stakken.

Fuzzibunz Perfect Fit str. XS passer til babyer fra ca. 2,5 – 5,5 kg – så den er også velegnet til et for tidligt født barn.

Imse Vimse frottéble med blebuks
Imse Vimse frottéble er et af de eneste bud på en økologisk NB stofble. Det er en frottéble med et ekstra indlæg i ren økologisk bomuld. Den skal bruges med en blebuks over og her anbefaler vi Imse Vimses blebukser med bomuld i NB eller P (for præmatur) alt efter størrelsen, eller den lækre håndstrikkede lanolin-blebuks fra UniKo.

Det er en rigtig fin ble til de allermindste, den super fint og er nem at håndtere – og så er den som sagt et af de eneste økologiske alternativer.

Gammeldags firkantede er også en god – og billig – start
Du kan naturligvis også vælge at bruge de gammeldags firkantede stofbleer i starten for at undgå at skulle købe specielle stofbleer til den første tid. De gammeldags firkantede stofbleer kan siden indgå i jeres “baby-økosystem” som boostere, gylpeklude, underlag eller hvad du ellers kan finde på at bruge den til 😉

Bruger du de gammeldags er det en god idé at supplere med nappi nippa og en god blebuks – her anbefaler vi de bløde håndstrikkede lanolinblebukser, da de ånder bedst. Til de helt små anbefaler vi, at du vælger stofbleer i 70×70 cm for at de ikke bliver for store og “bulky” i brug.

 

Du kan lære, hvordan du folder de firkantede stofbleer i videoen her:

 

 

 


Skriv en kommentar