Stofbleerne fra svenske Alvehamn er kommet for at blive!
Alvehamn har skiftet hænder over sommeren og der er kommet nogle nye og superfede stofbleer i sortimentet!
Der er nye farver på deres lækre bambus lommebleer – modellen er stadig den samme som vi kender den, og sådan skal det jo helst være for den er så go`;)
Deres nye blebukser i tre forskellige – og usædvanligt frække – farvekombinationer er geniale…intet mindre! De er dobbelte med en supersmart åbning i inderstoffet til f.eks. en prefold. Det er en genial kombi mellem en lomme ble og en blebuks hvor der er 100% styr på indlæggene og alligevel behøver du ikke vaske blebuksen hver gang. Jeg anbefaler et prøve at kombinere blebuksen med Prefold Bambu Natt!
Som den sidste nyhed har jeg taget Alvehamn Bambu Natt bambusble ind – en lommeble i 100% bambus, der kræver en separat blebuks. Stofbleen i sig selv er et rigtig godt bud på en velsugende natble, men den kan også nemt boostes hvis du har en ultra-tisser derhjemme. Den har i sig selv to tykke lag bambusfleece og et lag bambusfrotté, så selv alene suger den rigtig godt.
Bambu Natt er onesize stofbleer – men af den rummelige slags, så du kan bruge den til de lidt store blebørn på til 17-18 kg.