Korrekt behandling af uld-blebukser

Blebuksen foroven er maskinvasket - den forneden er håndvasket.
Blebuksen foroven er maskinvasket – den forneden er håndvasket. Samme størrelse…i hvert fald før vask 😉

Har du oplevet, at uld-blebukserne er blevet små og stive efter vask?  Der er som regel en enkel forklaring på det: forkert behandling 🙁 Det er supertræls at få gjort det forkert, for uldblebukserne er ubrugelige og der er desværre ikke noget at gøre ved det, når skaden er sket.

 

Vaskeråd til uld-blebukser
De forskellige uldblebukser (jeg forhandler hos Ko og Ko) er alle i ren ubehandlet uld, d.v.s. at ulden ikke er kemisk behandlet, så den tåler maskinvask. Derfor er den bedste behandling håndvask og her får du nogle gode tip til, hvordan du griber det an.

  • Brug en mild sæbe beregnet til uld – har du ikke noget kan du bruge en mild hårshampoo (uld er jo også en slags hår 😉 )
  • Vandet skal være håndvarmt omkring de 30-40 grader. D.v.s. at du skal kunne have hånden i vandet uden at brænde dig. Der sker ikke noget ved at vandet er til den varme side, det er bare vigtigt at blebukserne får lov at ligge i fred og ikke bliver “æltet rundt”.
  • Lad uldbukserne ligge i blød i ½ times tid – klem vandet ud og skyl et par gange i varmt vand.
  • Lad være med at vride blebukserne, men klem vandet ud og klem derefter det overskydende vand ud i et håndklæde.
  • Tør blebukserne liggende, så de ikke går ud af facon. Og de må gerne ligge på en lun radiator.

 

Jeg så på et tidspunkt den her smarte sweatertørrer fra Stof og Stil – den kunne også fint bruges til blebukser.

99300_l

 

Lanolin-behandling – efter behov 😉
Når blebukserne er rene og tørre skal du fra tid til anden lanolinbehandle dem. Du kan lugte når det er ved at være tid til en lanolin-behandling, da de begynder at lugte, selv efter de har ligget og luftet et par timer.

Lanolin er uldens naturlige fedtstof, og når blebukserne er i brug går lanolinen ind og nedbryder bakterier og lugt ved en proces der hedder forsæbning. Det betyder også at lanolinen efterhånden bliver brugt op eller slidt af – og så skal du genbehandle.

 

Det foregår nogenlunde som beskrevet med vasken – du skal bare undlade at skylle inden du tørrer. Du kan se en “how-to” video om lanolin-behandling af blebukser her 😉

[youtuber youtube=’http://www.youtube.com/watch?v=m0yfh9B-PNk&list=UUTJiUhCqV6di1V_ABfhW4ig’]

 

Blebukser i uld eller PUL?

Der har været en interessant snak på Ko og Ko´s FB-side om fordelene ved uldblebukser vs. PUL-blebukser…de fleste var for en kombi. PUL til dag og uld til nat og de længere lure – dejligt at læse at mine egne erfaringer bliver delt af mange andre 🙂

Af flere blev Little Lambs trukket frem som værende de bedste blebukser på hylden, hvilket er dejligt for samtidig med at være gode koster de ikke alverden og fås i et hav af fine farver. Du kan læse mere om netop Little Lambs blebukser her!

En fordel med ekstra lækagebarrierer
En af fordelene ved blebukser som Little Lambs er deres “gussets” eller ekstra lækagebarrierer. Det er en ekstra “manchet” i benudskæringen, der både gør at blebuksen kan rumme mere, men også gør at den sidder bedre og slutter bedre til end en blebuks uden lækagebarrierer.

Der er naturligvis flere blebukser med den slags “gussets”, Imse Vimses Smart blebuks er et andet godt bud – dem kan du se her!

Uldblebukser fra Disana
Uldblebukser er rigtig fine til nat og de længere lure.

Uld er genialt til natten og de længere lure
Men mange nævne også uld til natten og når baby skulle have bleen på i længere tid. Selvom den tynde PUL er et åndbart materiale, ånder ulden en del bedre, du kan jo ligefrem se hullerne i strikningen 😉

Ulden har den egenskab, at den optager den overskydende væde, når selve stofbleen er blevet fuld – så der skal temmelig meget til før en uldblebuks lækker. Det skal naturligvis helst være en lidt tyk uldblebuks, for at den kan trække noget.

Der er mange der vælger kun at bruge uldbuksen når barnet skal sove, da det giver en lidt stor blebagdel – i de aktive timer kan det være en fordel at have en lidt nettere bagdel, når man skal bevæge sig rundt og sprede lykke – eller lave ulykker, hehe.

Husk lanolinen – så har både baby og uldblebuks det bedst
For at få den bedste funktion i uldblebukserne skal de have en god omgang lanolin-emulsion. Den gør bukserne nemmere at holde rene og – selvom det ikke står i lanolinens jobbeskrivelse – gør den også blebuksen mere vandtætte.

Lanolinen nedbryder de bakterier og den lugt, der kommer fra tis og sved, så blebukser i uld vil dufte fint efter at have fået lov at ligge/hænge og lufte i nogle timer efter brug. Begynder de at lugte grimt, er det tid til endnu en behandling.