Mother-ease

Mother-ease – canadisk luksus med lavt CO2 aftryk 

Bleerne fra Mother-ease er nogle af de “ældste” på markedet. Et familieforetagende, der startede i 1991 med det formål at designe og producere en nem, lækagefri og holdbar stofble. De indfriede deres løfte og producerer den dag i dag, nogle af de
                         mest lækre og velsugende bleer på markedet.

De inderste sugende lag i Mother-ease bleerne er specialdesignet og syet til netop dette blemærke. Alle deres materialer gennemgår omfattende testforsøg før de kommer på markedet, hvilket sikrer, at kun de blødeste og mest effektive materialer
                          bliver brugt i bleerne.

Alle bleerne er produceret udelukkende på grøn energi i Ontario, Canada, så de har et dejligt lavt CO2 aftryk. Det kan vi godt li´!

Mother-ease –  en AIO & AI2 moderne stofble

Mother-ease kommer både i AIO og AI2 udgaver. Begge typer passer børn i flere størrelser på grund af de tre rækker trykknapper foran på bleen, som lader dig justerer størrelsen, så den passer til dit barn. Generelt er Mother-ease dog særlig god til børn med store låsbasser. Både AIO og AI2 bleerne passer børn fra omkring 3,5-15,5 kg. De lukkes med trykknapper, som kan knappes helt indover hinanden, så helt små børn også kan have den på. Både det inderste og det yderste lag har elastik ved benudskæringerne og ryggen, så hverken tis eller lort slipper ud. Netop dette lækagefri design er et
                         af de bærende elementer hos Mother-ease familien.

Vi tager lige de to typer én af gangen. Las os starte med AIO, som står for All In One, hvilket betyder, at det ydre og det indre lag hænger sammen, hvilket gør bleen utrolig nem at gå til og hurtig at klargøre, når den har været vasket. AI1 bleen fra Mother-ease hedder Wizard Uno, og den skiller sig ud fra andre AIO bleer ved at have en relativ hurtig tørretid. Indlægget er kun syet fast forrest og bagerst i bleen, hvilket tillader, at der kan komme meget luft ind mellem det yderste og inderste lag, når det hænger til tørre, hvilket speeder processen gevaldigt op! 

AI2 står for All In Two, og betyder, at bleen består af to separate dele, som skal sættes sammen. Et vandtæt yderlag og et sugende inderlag. AI2 bleen fra Mother-ease hedder Wizard Duo. Der er fire trykknapper bagerst og to forrest i blebuksen, som bruges til at sætte indlægget fast med, så de ikke smutter nogen steder, mens de er i brug. Blebuksen er tynd og glat, så den er nem at tørre af med en våd klud, og den kan derfor sagtens bruges 3-4 gange, inden den skal vaskes. Dette er en af fordelene ved AI2 bleen, da blebuksen også sagtens kan bruges udover andre typer bleer.

Lad os også lige snakke materialer! Mother-ease har tre forskellige typer materialer, som de brugers som inderste lag i deres stofbleer. 
Et staydry-, et bomulds- og et økologisk bomuldsmateriale. 

Staydry-materialet er specialvævet til at fjerne fugt hurtigt og effektivt, holde numsen tør og kølig og har derudover antibakterielle egenskaber, som
                         mindre chancen for bleudslæt (for nogle børn). Det har en glat overflade, så afføring nemt kan tørres af og smides i toilettet, inden bleen skal vaskes.
                         Det er letvægt og når væske først er blevet absorberet i materialet, kan det ikke trænge op igen.
                         Staydry-materialet findes både til AIO og AI2 bleerne.

                         Bomuldsmaterialet består af 5 lag bomuldsfrotté vævet med polyester, for at gøre materialet mere slidstærkt, velsugende og sørge for, at det holder
                         formen og ikke kryber i vask. Netop bomuldsfrottén gør, at materialet føles blødt mod dit barns hud. Bomuldsmaterialet findes også både til AIO og AI2 
                         bleerne.

                         Sidst, men ikke mindst, har Mother-ease et økologisk bomuldsmateriale, som findes i AIO bleerne. Det sugende materiale vævet af økologisk bomuld, så
                         der hele tiden er et naturligt materiale mod dit barns hud. Det består af fem lag GOTS certificeret økologisk bomuldsfrotté, og inderst i det sugende lag
                         er der indvævet polyester for at øge holdbarheden og gøre det mere slidstærkt.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om AIO, AI2 og de forskellige typer materialer på stofbleskolen, som du finder her. 

Du kan finde Ko og Ko på både Facebook, Youtube og Instagram