Kom godt i gang med stofbleer
Hvorfor, hvordan, hvor mange og er det for øvrigt ikke lidt ulækkert?
Der er mange grunde til at vælge vaskbare bleer, men de tre grunde der nok vejer mest hos de fleste, er ret følgende:
Vaskbare stofbleer – miljø
Ved brug af engangsbleer produceres ca. 1,5 ton affald på en bleperiode – pr. barn! Affald der tager 500 år at nedbryde i naturen p.g.a. alle de forskellige stoffer, der er tilsat bleen, herunder de superabsorberede stoffer, der gør engangsbleerne fylder så lidt men kan rumme store mængder væde.
Ved brug af stofbleer har du måske 40-50 bleer – der for nogle bleers vedkommende endda kan genbruges.
Engangsbleer og sundhed – eller manglen på samme…
Engangsbleer indeholder en række forskellige kemiske stoffer, deriblandt superabsorberende stoffer (SAB), der kan virke irriterende på sart babyhud og som udover at suge tis og afføring til sig opsuger hudens naturlige fugt. Og hos nogle skaber det så meget ubalance i huden, at den bliver meget generet og rød.
Desuden er der tilsat andre stoffer som f-eks. blegemiddel, farvestoffer og evt. parfume. Det er måske gavnligt at vide, at en engangsble i det store og hele er lavet af plast, selv det bløde stoflignende materiale der ligger ind mod uden er lavet af plast – som er lavet af råolie, hvilket ikke er et fornybart materiale. I mange tilfælde indeholder velcroen på en engangsble pvc, der er et hormomforstyrrende stof.
Og økonomien…
Med stofbleer kommer der en større investering til at begynde med (eller man kan vælge at købe nogle bleer hver måned til man har nok), men den er mere eller mindre engangs. Man kommer til at skulle skifte blebukser ud henad vejen, men mange af bleerne kan bruges i hele perioden – alt efter hvilke man vælger.
For hele bleperioden kan man regne med at spare op mod halvdelen af hvad man betaler for engangsbleer – igen alt efter hvilke stofbleer man vælger. Vil du have et blepakke-forslag, så send mig en mail – du kan gøre det direkte her fra hjemmesiden.
Der er nogle ting, der er gode at have i baghovedet, når du starter med stofbleer – især hvis du har været vant til at bruge engangsbleer. Det tager lidt tid før barnets hud har vænnet sig til de mere naturlige bleer. Som før nævnt opsuger SAB-stoffer i engangsbleer også hudens naturlige fugt, så huden er vant til at producere på højtryk. Det kan derfor godt virke, som om bleerne er ekstra våde til at begynde med.
Derudover skal du huske at vaske nye bleer et par gange inden brug, så de suger optimalt – det kender du nok fra håndklæder og viskestykker. Bambus og hamp skal vaskes 8-10 gange inden de super optimalt, bomuld 5-6 gange.
Spørger man vores generations forældre vil mange sikkert have et lidt anstrengt forhold til stofbleer, men der er sket en kæmpe udvikling på området. Det er ikke længere firkantede stykker bomuldsstof, der skal foldes efter alle kunstens regler, men en ble der i det store hele ligner en engangsble.
Man kan få mange typer, men valget ligger i første omgang mellem, om man vil bruge stofbleer, der har det hele i sig selv, dvs sug og vandtæt lag, eller om man vil have et todelt system.
Man skal bruge 20-24 stofbleer, 4-5 par blebukser i hver str – eller 2-3 par hvis man vælger de uldne – samt bleindlæg. Man kan både få stofindlæg, der er gode til nætterne, hvor barnet ofte har bleen på i længere tid, og papirsindlæg, der lægges i bleen hver gang og som opfanger eventuelt afføring.
Stofbleerne er ofte one-size og blebukserne bør skiftes ud til passende størrelse efterhånden som barnet vokser – men der må du læse lidt nærmere på den enkelte ble, hvordan det hænger sammen.
Det gælder for alle bletyper og indlæg, at de skal vaskes inden brug – helst et par gange, så suger de bedre. Man kan vælge at vaske bleerne separat eller lade dem følge med i den almindelige vask. Alle bleer kan vaskes ved 60° og bomuldsbleer kan desuden kogevaskes. Kogevasker du bambusbleerne kan de blive hårde.
Blebukser tåler alle 60°, og det anbefales ikke at kogevaske dem, da den vandtætte belægning kan blive beskadiget. Der er vaskemærker i alle bleer, så er du i tvivl kan du altid kigge der! For alle bleer gælder det – ingen skyllemiddel! Skyllemidlet lægger sig som en hinde på fibrene og gør at de ikke kan absorbere væden.
Man skal regne med at vaske en vask ekstra ca. hver 2-3. dag, hvis man har 20-24 bleer.
Nej, såmænd ikke mere end engangsbleer, når du bruger papirsindlæg. Indlægget opfanger afføringen, så du tager bare indlægget og skyller det ud i toilettet, og bleen ryger i en blespand.
Du kan enten gemme stofbleerne tørt eller sætte dem i blød og det er en smagssag hvad du vælger. Under alle omstændigheder bør stofbleer og blebukser ikke ligge længere end 2-3 dage af hygiejnehensyn. Personligt syntes jeg det fungerer bedst, at gemme bleerne i en spand uden låg. Har de være i nærkontakt med afføring, bliver de skyllet op og lagt i en åben pose, så de kan ånde uden at søbe alt andet til. Har du en blespand kan du afhjælpe evt. lugt med at strø bagepulver i bunden, der har virket her hos os.
Ko og Ko´s stofble-sortiment:
Hos Ko og Ko har jeg et nøje udvalgt sortiment af bleer, blebukser og bletilbehør fra Blümchen, Imse Vimse, GroVia, Little Lamb, Kit & Kin, Totsbots, Disana, Petit Lulu, Bambooty, Imagine, Best Bottom, Smart Bottom, Thirsties, Babykicks, Ella’s House og Popolini – Mother ease og flere til. Udvalget vokser i takt med efterspørgelsen. Langt de fleste bleer hos Ko og Ko er med naturmateriale, da det står mit hjerte nært. Når man vælger at bruge stofbleer, skal det ikke bare være 100% plastik.
Det er et marked der er i rivende udvikling – heldigvis – så der kommer indimellem nye bleer gennem nåleøjet! KLIK HER for at se Ko og Ko´s udvalg af STOFBLEER!
Du kan låne en blepakke med 5 bleer og udstyr i 14 dage, så du har en god mulighed for at se, om det er noget for dig – det koster 100 kr at låne pakken samt et depositum på 500 kr, mens du har den hjemme. Læs mere om lånepakkerne her!