Petit Lulu SIO – Supersugende og babyblød


”Alle de forkortelser”, tænker du måske. SIO – Hvad er nu det for en fisk? Det er egentlig meget simpelt og står såmænd bare for snap-in-one. Den adskiller sig fra de andre løsninger på markedet ved muligheden for at klikke hele to sugende indlæg i, fremfor blot et enkelt som i de fleste øvrige all-in-two løsninger. Men mellem os: Med en opdeling i en sugende del og en vandtæt del der kan genbruges 3-5 gange før vask… Så lad os bare enes om at placere den i bunken med de andre all-in-two bleer, for det er lige præcis hvad det er. Og den er tilmed en virkelig god en af slagsen, derfor har jeg taget den hjem til jer, så I også kan få fornøjelsen af at prøve den

Og hvad er så en ai2?

Begrebet all-in-two går i korte træk ud på at man genbruger coveret, den yderste, vandtætte del af bleen, 3-5 gange før man vasker det. Indeni finder man den sugende del af bleen, indlægget, det er skræddersyet til coveret og knappes direkte i. Ved bleskift knappes indlæg      ud, til vask, og nyt knappes i. Ai2-bleer tørrer hurtigt efter vask, er mere økonomiske pr. bleskift end de fleste all-in-one bleer (alt-i-en, her sidder den sugende del syet fast på den vandtætte del) og desuden spares der mærkbart på både vasketøjsmængden og på de ”sartere” dele i bleerne, som er velcro, elastikker og PUL-belægning. Langtidsholdbare løsninger – Der er noget vi kan lide.

Blød som smør

Lad os åbne denne fluffy nyhed op fra yderst til inderst. Coveret til Petit Lulu’s SIO ble er lavet i vandtæt PUL. Det fås både med velcro og knapper og har taget hensyn til sarte områder ved både lyske, lår og mave. Med den bløde, lækre fleecekant der går hele vejen rundt, får man ikke skrabet hverken maveskind eller overlår, hvis børnene sidder fremoverbøjet i en velcroudgave – eller bare er sarte overfor elastikmærker i lysken.

SIO bleen går fra 4-15 kg og justeres foran på coveret med knapper, hvor man regulerer længden til S, M eller L. Efter at have testet SIO-bleen er jeg blevet virkelig positivt overrasket over hvor lækagesikker en ble det er, selvom det hverken strammer eller har barrierer som sådan – meget af det skyldes helt sikkert det næste punkt: Indlæggene.

For Petit Lulu laver altså bare velsugende bleer. SIO er ingen undtagelse. Med et stort cykelsædeformet basisindlæg på 4 lag økologisk bomuld og bambus, er man allerede i mål til

Foldet til de allermindste.

de mindste og småtisserne. Indlægget er blevet kantet med fleece i lyskeområdet. Det hjælper både til at holde området tørt, og forhindrer også lækage. En herlig bivirkning er at kanten af indlægget forbliver blød og rar mod barnet, selv hvis der med tiden skulle komme til at
ophobe sig noget kalk-stivhed i dine bleer. Basisindlægget knappes direkte i coveret med en knap foran og en bagved. Har du et lille barn kan du nøjes med grundindlægget og folde den forreste kant ned så det passer i længden. 

Indbygget mulighed for super-sug

Når barnet er større tisser det måske mere, og så er det vigtigt at kunne booste nok. Til SIO-bleen medfølger et tre-lags slangeindlæg i økologisk bomuld og bambusfrotté. Når indlæg er formet som lange ”slanger”, så gør det løsningen fleksibel med hensyn til hvor du placerer mest sug. Nogle børn har behov for at suget er jævnt fordelt i hele bleen – der lægger du bare slangeindlægget dobbelt én gang. Andre skal have meget på midten, så laver du en tre-dobbelt

Foldet foran til dem der tisser mest der.

fold dér. Og så er der børn der tisser meget foran, der folder du tredobbelt i fronten. På denne måde har du mulighed for at få op til 13 lag sug.

Og når jeg skriver at det her er en løsning der er velsugende nok til selv de vildeste tissebørn, så mener jeg det –13 lag sug er langt mere end de øvrige AIO og AI2 bleer på markedet, og det kan mærkes. Det er en kærkommen løsning for dem der er træt af at skulle ekstra-booste deres løsninger med alt muligt forskelligt og bare ønsker sig en simpel, supersugende løsning.

De fleste børn vil sagtens kunne bruge bleen til nat. Er vi ude i en supertisser kan det godt være du skal købe en ekstra booster til natten, eller tage et kig på Petit Lulu’s natbleer. Pasformen på bleen er god, den har en fin længde i skallen og indlæggene er smallere mellem benene. Samtidig er indlæggene bløde og fleksible – så de kan sagtens være mellem lårene på både de tykke og de små børn

Nå. Men er der mon nogle børn der ikke kan bruge denne ble, tænker du måske? Og ja, hvis du står med en helt nyfødt så bør du, indtil dit barn har vokset sig stort nok (i det her tilfælde omkring 4 kg), ty til løsninger der går endnu længere ned i størrelse. Hvis du vil have det så let som muligt kan du købe deciderede newbornbleer, der findes både AIO-udgaver i nyfødt størrelser og nyfødt formsyede hvor du skal have en vandtæt buks over af enten fleece, pul eller uld. Du kan også bruge en meget økonomisk løsning med prefolds, gylpeklude eller bindebleer og en vandtæt buks over. Det er smag og behag, du kan læse meget mere om bleer til de allermindste her på bloggen. Bare brug søgefeltet.

Det praktiske

Selvom SIO-bleen er spækket med sug er både coveret, slangeindlægget og basisindlægget hurtige om at tørre – de kan knappes op og foldes helt ud i længden så de kun er 2-3 lag tykke. Herhjemme var de tørre på et døgns tid. Det er en fordel at have en ble med hurtig tørretid, fordi hvert døgn man venter på at bleerne er tørre, kræver nye bleer at vente i. Med Petit Lulu SIO kan du nøjes med 20-25 indlæg og 6-8 covers. Men prøv dig lidt frem og se hvilket antal der virker for dig. Det afhænger også af hvor ofte du vasker – hos Ko og Ko anbefaler vi max at

Et blandt mange fine prints.

lade stofbleer ligge 2-3 dage før vask. Producenten anbefaler at du vasker SIO-bleen på 60 grader, og bruger hængetørring. Indlæggene tåler svag varme, men hvis du både vil passe på dine bleer og miljøet, så er tørresnoren din allerbedste ven

Hvis du klikker på linket her finder du alle de Petit Lulu SIO jeg har bestilt hjem. De er syet i Tjekkiet, så rejsen fra sybordet til mig har ikke været så lang. Det er noget jeg vægter højt, for meningen med at bruge stofbleer er jo blandt andet at vi sammen skal spare kloden for unødig belastning


Skriv et svar