Tots Bots PeeNut – Når du gerne vil vaske så lidt som muligt


Elsker du at bruge stofbleer, men er du knap så begejstret for udsigten til mere vasketøj? Så er en AI2-løsning (alt i to) måske noget for dig. Det familieejede stofblefirma TotsBots giver her deres bud på en AI2 ble, kaldet ”PeeNut”. Selve princippet bag AI2 stofbleer er ganske enkelt:

  1. Klik indlæg ud af coveret
  2. Smid beskidt indlæg til vask
  3. Klik rent indlæg i og montér bleen som normalt

Du kan gentage denne rutine 3-5 gange, eller indtil coveret får afføring på sig.

Det tager ikke mere end et splitsekund, og er en fantastisk løsning hvis du ønsker at skåne miljøet ved at vaske så små mængder som muligt.

Du skåner desuden også bleerne. Et AI2 system vil som udgangspunkt holde sig nyt længere end lommebleer og AIO bleer, fordi elastikker, velcro og det vandtætte lag på coveret udsættes for langt færre vaskecyklusser – OG vasken er den del af stofblerutinen der slider mest på bleerne.

TotsBots anbefaler i øvrigt at du vasker PeeNut-bleerne på 40 grader hvis der kun er tis i bleen, hvis der er afføring bør du vaske på 60 grader.

Fleksibel i både sug og størrelse

Coveret til PeeNut-bleen er lavet af PUL med en behagelig inderside mod barnets hud, og små ”overlap” af polyester bagtil og fortil. De forhindrer dels at der trækker væde ud, og holder samtidig indlægget på plads. Indlæggene er brede og de dækker hele PUL-overfladen så der ikke er andet end blødt stof mod barnets hud. Coveret lukkes med den velkendte brede velcro fra Tots Bots, en velcro der er utrolig modstandsdygtig overfor slid.

Du skal vælge én af de to størrelser til coveret: 2,7-8 kg eller 4-16 kg. I begge størrelser er der knapper på fronten for perfekt fit. Dvs du kan knappe begge covers´ne i S,M og L. Intet overflødigt cover 😉

Pasformen minder meget om Tots Bots STAR, den fylder ganske lidt på numsen og kan rumme både de mindste og de største.

De to indlæg knappet sammen.

PeeNut adskiller sig fra de andre AI2 løsninger på markedet, ved at være mere fleksibel i sugeevne og pasform.  GroVia har for eksempel kun én størrelse indlæg til alle størrelser børn. Og Best Bottom hvor du kan købe tre separate størrelser indlæg for at få det perfekte fit.

Indlæggene til PeeNut er lavet i en blød bambus, med velsugende, samt hurtigt microfiber i kernen.

Løsningen giver flere muligheder for sug, og forhindrer at bleen kommer til at bule ud på de små, eller mangle sug hos de større. Når du køber et cover får du ét kort indlæg og ét langt indlæg med.

Du kan bruge det korte til de små børn, eller det lange foldet sammen hvis du har en lille der tisser meget. For maksimalt sug klikkes de to indlæg sammen, og vupti: Du har nu ét supersugende indlæg til de større børn. Faktisk er denne indlægskombination endnu højere på ”sugeskalaen” end Tots Bots’ AIO ble, supersugeren STAR. Det er vores vurdering efter vi har haft den testet i brug

Hvor mange skal jeg bruge?

Eventyrlige Rødhætt

PeeNutcovers fås i alle de fine prints vi kender fra STAR, og du kan tilkøbe ekstra indlæg ved siden af. Prisen for et cover med indlæg kan måske virke lidt pebret, men hvis man laver regnestykket med hvad en ble koster i brug, når coveret genbruges ser det noget anderledes ud. Hvis du genbruger coveret 3 gange før vask koster en ble 162 kr. Bruger du det 5 gange koster en ble 137 kr. 

Desuden kan du godt regne med at skulle investere i noget færre bleer i alt, hvis du bruger PeeNut døgnet rundt. Den tørrer nemlig hurtigt, fordi du kan skille de to tykke indlæg ad fra hinanden og coveret. Til sammenligning med Tots Bots’ AIO ble STAR er tørretiden kraftigt reduceret.

Regn med at købe 6-8 covers med indlæg og 16-18 ekstra indlæg hvis du vil bruge dem på fuldtid. Starter du i størrelse 1 får du naturligvis brug for at supplere med størrelse 2 covers med tiden. En fordel her, er at du i stedet for at investere i newborn AIO-bleer, nu kan genbruge indlæggene fra størrelse 1 i størrelse 2 coveret. Og endnu bedre: Nogle af pengene fra dine små covers kan du i øvrigt snildt få ind igen ved at sætte dem til salg på den fine brugtbørs der er for stofbleer – Se dét er cirkulær økonomi.

Jeg synes virkelig at PeeNut er et godt bud på en AI2 løsning, og håber I har fået lyst til at prøve om den er noget for jer. Samtidig med at det skal være let og ligetil, så er det jo altid skønt at kunne reducere mængden af vasketøj – måske ikke en helt dum ting at overveje for den økonomisk- og miljøbevidste stofblebruger Og apropros miljøet… Denne ble, er ligesom Tots Bots øvrige varer produceret lige om hjørnet – i Skotland. Ved at købe ind tæt på reducerer vi sammen co2-udslippet yderligere, fremfor hvis barnets bleer skulle rundt om den halve jordklode for at komme hjem til os.

Det giver mening.


Skriv et svar